Sådan kan du hurtigt fjerne tabelkanter i Word

Hvis du bruger Indsæt Tabel (Insert Table) i Word til at oprette en tabel, får den oprettede tabel som udgangspunkt kanter omkring alle celler (table borders). Hvis du har brug for en tabel uden kanter, kan du lynhurtigt fjerne alle kanterne fra en vilkårlig tabel:

Klik i tabellen og tast Alt+Ctrl+J. Hvis du har en engelsk version af Word, skal du i stedet taste Alt+Ctrl+U.

Denne tastaturgenvej udfører kommandoen TabelOpdaterAutoformat (engelsk version: TableUpdateAutoFormat). Hvis tabellen indeholder celler med baggrundsfarve og/eller tekst med anden farve end Automatisk, ændrer kommandoen tilsyneladende også dette (baggrundsfarven fjernes og teksten ændres til farven Automatisk).

Tags: , , , ,