Sådan kan du bruge Søg og Erstat til at udskifte tekst med noget, du lige har kopieret

Søg og Erstat-funktionen (Find and Replace) i Word kan utroligt mange ting, og den kan tit være med til at spare masser af tid.

Den hurtigste måde at åbne dialogboksen Søg og erstat på er at taste Ctrl+H.

Hvis du ønsker at erstatte en tekst med en anden, kan du blot indtaste det, du vil finde, i feltet Søg efter (Find what) og indtaste det, du vil erstatte med, i feltet Erstat med (Replace with), hvorefter du kan klikke på den ønskede knap for at gennemføre udskiftningen. Men hvad gør du, hvis det, du vil erstatte med f.eks. er et billede, en tabel eller en omfattende tekst, felter? Det kan Word også klare.

Gør sådan for at erstatte tekst med specielt indhold (billede, tabel, felter osv.)

  1. Du skal først kopiere det, du vil erstatte med (Ctrl+C). Det kan være et billede, en tabel, masser af tekst, felter – hvad som helst, der kan findes i et Word-dokument. Du kan kopiere fra samme dokument eller fra et andet sted.
  2. Åbn så dialogboksen Søg og erstat (Ctrl+H).
  3. I feltet Søg efter: indtast det, du vil have udskiftet.
  4. I feltet Erstat med: indtast ”^c” (uden citationstegn).

^c bevirker, at Word vil erstatte din søgetekst med det, du senest har kopieret til Udklipsholderen (Clipboard).

  1. Brug den ønskede knap i dialogboksen Søg og erstat for at gennemføre udskiftningen (f.eks. Erstat alle for at udskifte alle forekomster af din søgetekst med indholdet fra Udklipsholderen).
Tags: , , , ,