Brug tastaturgenveje – spar tid

Jeg har tit lejlighed til at se andre arbejde i Word, og jeg er overrasket over, hvor mange der bruger musen til næsten alt. Arbejdet bliver så utrolig meget hurtigere, hvis man i stedet erstatter i det mindste nogle af de mange museklik med brug af tastaturet. På den måde nedsætter man i øvrigt også risikoen for at få museskader.

Somme tider hører jeg nogen sige, at det er besværligt at huske tastaturgenvejene. I stedet for at tænke, at man skal huske alt på en gang, kan man jo sætte sig for, at man vil lære en ny tastaturgenvej om dagen eller om ugen.




Der findes en del tastaturgenveje, som virker i de allerfleste programmer. Hvis du ikke er vant til at bruge tastaturgenveje, vil jeg foreslå, at du starter med at lære nogle af de genveje.

Nogle tastaturgenveje, som virker i de fleste programmer

Tastatur Hvad gør kommandoen Dansk navn Engelsk navn
Ctrl+S Gemmer det aktive dokument. Gem Save
F12 Gemmer det aktive dokument under et nyt navn. Gem som Save As
Ctrl+C Kopierer markeret tekst eller grafik til udklipsholder. Kopier Copy
Ctrl+X Klipper markeret tekst eller grafik til udklipsholder. Klip Cut
Ctrl+V Indsætter det, der senest er kopieret eller klippet til
udklipsholder
Indsæt Paste
Cltr+Z Fortryder seneste handling. Fortryd Undo
Ctrl+W Lukker det aktive vindue. Luk Close
Ctrl+A Markerer alt i dokumentet eller i det område, du er i
(f.eks. sidehoved eller sidefod).
Marker alt Select All
Ctrl+P Udskriver det aktive dokument. Udskriv Print
Esc Annullerer en handling (lukker f.eks..en åben dialogboks
som hvis du klikkede på Annuller).
Annuller Cancel
Ctrl+Y
eller
F4
Annullerer Fortryd eller gentager det, du lige har  gjort. Hvis du f.eks. lige har markeret tekst og ændret flere indstillinger via en dialogboks (f.eks. ændring af skrifttype, størrelse og farve), kan du gentage alle disse ændringer så mange gange, du ønsker. Du skal blot gentagne
gange markere den tekst, du vil ændre, og taste Ctrl+Y eller F4.
Annuller Fortryd/Gentag Redo/Repeat

Download listen med tastaturgenveje i PDF-format, lige til at udskrive

Sådan skal tastaturgenvejene forstås

Ctrl+C betyder: tryk Ctrl-tasten ned og hold den nede, mens du trykker på C

Læg mærke til, at tastaturgenvejene til Fortryd, Klip, Kopier og Indsæt benytter de fire bogstaver nederst til venstre på tastaturet – Z, X, C, V – de er hurtige at lære.

Du kan finde masser af tastaturgenveje i Word’s hjælp. Søg efter:

Dansk:    Tastaturgenveje
Engelsk:  keyboard shortcuts





2 kommentarer til “Brug tastaturgenveje – spar tid”

  1. Jesper siger:

    Hej Lene

    Du lader til at være en kompetent kvinde. Jeg har ledt efter et tip til, hvordan man tildeler en genvej til en makro. Engang var det i selve makrooversigten, man kunne sætte sin genvej ind (eller er det kun i Excel?), hvor sker det i word 2010?

    Jesper

    • Lene Fredborg siger:

      Princippet er det samme som for andre typer tastaturgenveje:

      Vælg Filer > Indstillinger > Tilpas båndet.
      Under listen til venstre, klik på knappen Tilpas (ud for Genvejstaster).
      I dialogboksen, som åbnes: Vælg Makroer i listen til venstre (Kategorier). Vælg den ønskede makro i listen til højre (Kommandoer).
      Klik i feltet Tryk på ny genvejstast og tast den ønskede tastekombination.
      I Gem ændringer i, sørg for at vælge det ønskede (genveje i Normal.dotm er tilgængelige for alle dokumenter).
      Klik på Tildel.
      Klik Luk.

      Hvis du bliver spurgt, om du vil gemme Normal.dotm (eller den placering, du valgte), når du lukker Word, skal du vælge Ja. Ellers gemmes genvejen ikke.

      I Word kan man kun oprette genveje via Makro-dialogboksen, når man opretter en ny makro. Sådan har det mig bekendt været altid.

Skriv kommentar


Subscribe to our mailing list

* indicates required E-mail * Navn *