Sådan kan du via tastaturet skifte mellem dialogboks og dokument i Word – Ctrl+Tab

Nogle dialogbokse i Word kan stå åbne, mens du arbejder videre i dokumentet. Det gælder f.eks. dialogboksen Søg og erstat (Find and Replace) og Krydshenvisning (Cross-reference). Hvis du f.eks. skriver på et dokument, hvor der skal være mange krydshenvisninger, er det praktisk at have dialogboksen Krydshenvisning fremme på skærmen imens.

Generelt er det en fordel at bruge tastaturet i stedet for musen til så meget arbejde som muligt. Det sparer tid og sparer din musearm for belastninger.

Tast Ctrl+Tab for at flytte markøren

Når du f.eks. har gennemført en søgning eller indsat en krydshenvisning, kan du taste Ctrl+Tab (Tabulatortasten) for at flytte markøren tilbage til det sted i dokumentet, hvor du kom fra. Tilsvarende kan du taste Ctrl+Tab igen for at vende tilbage til dialogboksen. Hvis du har flere sådanne dialogbokse åbnet på samme tid, vil Ctrl+Tab cirkulere mellem dokumentet og dialogboksene. I den situation kan du derfor have brug for at taste genvejen mere end én gang.

Andre tips om tastaturgeveje

Jeg har skrevet diverse tips om tastaturgenveje, som du måske kan have nytte af. Klik på kategorien Tastaturgenveje til højre for at få vist alle artiklerne.
 

Tags: , , , ,