Sådan kan du slå startskærmen fra, så Word starter direkte med et tomt dokument

Som standard starter Word med en startskærm (Start screen i engelsk version) som vist i Figur 1 nedenfor. Dette gælder Word 2013 og alle nyere versioner. Du kan oprette et nyt, tomt dokument ved at klikke på Tomt dokument (Blank document).

Word 2013 Startskærm
Figur 1. Startskærm i Word– det vindue, der åbnes som standard, når du starter Word. Udseendet kan variere efter din version af Word.

Hvis du i stedet gerne vil starte direkte med et tomt dokument som i tidligere versioner af Word, kan du ændre på en indstilling som forklaret nedenfor.

Sådan slår du startskærmen fra i Word

  1. Start Word.
  2. Tast Esc eller klik på Tomt dokument for at lukke startskærmen og oprette et tomt dokument.
  3. Vælg Filer > Indstillinger > kategorien Generelt (File > Options > General) for at åbne dialogboksen Word-indstillinger (Word Options).
  4. Slå indstillingen Vis startskærmen, når programmet starter fra (Show the Start screen when this application starts). Se nr. 3 i Figur 2.
  5. Klik OK.
Word 2013 - slå startskærm fra
Figur 2. Startskærmen vises ikke, hvis du slår indstillingen Vis startskærmen, når programmet starter, fra.

Næste gang du starter Word, vil programmet starte direkte med et tomt dokument.

Du kan når som helst slå indstillingen Vis startskærmen, når programmet starter til igen, hvis du ønsker at få startskærmen tilbage igen.

Tags: , , , ,