Sådan kan du få Word til at benytte en anden skabelon end Normal.dotm, når du taster Ctrl+N for at oprette et nyt dokument

I Word er Ctrl+N genvej til at oprette et nyt, tomt dokument. Som standard baseres et sådant dokument på Word-skabelonen Normal.dotm (Normal.dot, hvis du bruger Word 2003 eller tidligere version).

Ved hjælp af en makro kan du få Word til at benytte en anden skabelon i stedet for Normal.dotm når du taster Ctrl+N.




Word giver mulighed for at overskrive en indbygget funktion ved at give en makro samme navn, som den pågældende funktion benytter. I dette tilfælde er navnet FileNewDefault. Du skal altså lave en makro med navnet FileNewDefault og i den makro indbygge kode, der får Word til at foretage sig det, du ønsker skal ske, når du taster Ctrl+N.

Nedenfor finder du en makro, som du kan bruge. Du skal, som anvist i kommentaren i makroen, indsætte den præcise sti til den Word-skabelon, dine dokumenter skal baseres på..

Du kan kopiere makroen og indsætte den i din Normal.dot(m) via makroeditoren. Så vil makroen blive kaldt, hver gang du taster Ctrl+N.

Makro som overskriver indbygget funktion

————MAKRO START————

Public Sub FileNewDefault()

‘Mellem citationstegnene nedenfor skal du indsætte den præcise sti til den skabelon, du vil benytte i stedet for Normal.dot(m)

Const strTemplateFullName As String = “[Her skal du indsætte den præcises sti til din skabelon]”

‘Opret dokument baseret på skabelonen
Documents.Add strTemplateFullName

End Sub

————MAKRO SLUT————

Alternative muligheder til at styre valg af Word-skabelon

I stedet for at overskrive den indbyggede kommando FileNewDefault, kan du give makroen ovenfor et andet navn. Du kan så knytte en tastaturgenvej til den makro, du har lavet. Hvis du benytter Ctrl+N som tastaturgenvej, vil du få samme effekt som beskrevet ovenfor. Du kan også vælge at benytte en anden tastaturgenvej, så du forsat har en hurtig mulighed for at oprette et tomt dokument – det kan være praktisk i nogle situationer.

Du kan også vælge at føje din makro til værktøjslinjen Hurtig adgang (QAT), så du har en synlig adgang til kommandoen. Se Sådan kan du føje en Word-kommando til værktøjslinjen Hurtig adgang (QAT). I pkt. 3 skal du vælge ”Makroer” i stedet for ”Alle kommandoer”. Så kan du finde din makro i listen, der vises.

Hvis du har brug for hjælp til at installere en makro

Se:
What do I do with macros sent to me by other users to help me out?

Du finder flere artikler om Word-skabeloner og Normal.dotm under kategorien Skabeloner til højre.





9 kommentarer til “Sådan kan du få Word til at benytte en anden skabelon end Normal.dotm, når du taster Ctrl+N for at oprette et nyt dokument”

  1. Hej Lene

    Jeg vil gerne ændre formateringen af den skabelon Word pr. default starter op i. Det har voldt mig lidt kvaler.

    Hvis jeg tolker dit skriv rigtigt, betyder det så, at jeg ikke kan ændre i den template Word starter op i hvis jeg blot starter Word uden at gøre andet?

    Gode hilsner
    Lars

  2. Steffen Kjærulff siger:

    Kære Lene
    I min Word 2016 er der ikke nogen mulighed for at starte et nyt dokument op på egne skabeloner, sådan som der var før i tiden – ved siden af Office-skabelonerne. På nettet kan jeg heller ikke finde instrukser til, hvordan man gør, ikke engang på Microsofts hjælpesider. Hvorfor skal det mon være så svært? Den makro du omtaler ovenfor, lyder som en permanent løsning. Hvis man nu kun en gang i mellem vil starte op i egen skabelon, må der vel være en nem måde? (Jeg ved godt hvor i systemet mine egne skabeloner ligger).
    Venlig hilsen
    Steffen

    • Lene Fredborg siger:

      Hej Steffen

      Det er langt fra alle ændringer i Office-programmerne, jeg vil betegne som fremskridt. Jeg er enig i, at det er mere besværligt og klart mindre gennemskueligt at få adgang til personlige skabeloner i Word 2016 (og 2013) end i tidligere versioner. Gør sådan:

      Vælg Filer > Indstillinger > Gem. Indsæt stien til dine skabeloner i feltet Standardplacering for personlige skabeloner.

      Så vil du kunne vælge skabelonerne via Filer > Nyt > klik på Brugerdefineret, som vises lidt under søgefeltet foroven.

  3. Steffen Kjærulff siger:

    Aha! Ja tak, det virker jo – godt nok står det “PERSONLIG” og ikke “Brugerdefineret”, men det er jo en detalje. Til gengæld støder jeg nu på et andet problem jeg ikke har haft før. To skabeloner, som er næsten ens af indhold, har – troede jeg forskellige navne, idet den ene har tilføjelsen “ændret” i filnavnet. Under “Personlig” fremtræder de imidlertid med helt identiske filnavne!DEt lader altså til at Word ikke har opfattet denne forskel, selvom de to skabeloner ligger som to selvstændige filer i mappen ‘Templates’. Går det nu galt i de dokumenter jeg har lavet på disse to skabeloner, hvis jeg ændrer noget på filnavnene?
    Mvh Steffen

    • Lene Fredborg siger:

      I min Word 2016 står der “BRUGERDEFINERET”, men der har tidligere stået “PERSONLIG”. I Word 2013 står der stadig “PERSONLIG”. Den engelske betegnelse er “CUSTOM”, og “BRUGERDEFINERET” er den korrekte betegnelse – og det har Microsoft så fået rettet for nylig.

      Tjek indholdet i selve mappen med skabelonerne i Stifinder. Hvis der er to filer med korrekt Word-ekstension, bliver de også listet. Jeg gætter på, at det måske er ekstension i filnavnet, du har ændret og ikke selve filnavnet (eks.: filnavn.dotx og filnavn.ændretdotx. Word vil udelukkende liste filer, som har en korrekt Word-ekstension: docx, docm, dotx, dotm.

      Dokumnenter, du har oprettet, er ikke påvirket af den tilknyttede skabelon, medmindre du har slået automatisk opdatering af typografier til. Se Hvad arver et Word-dokument fra den tilknyttede Word-skabelon?

  4. Steffen Kjærulff siger:

    Tak for svar, kom da lige i tanke om at du har forklaret om skabelonerne i et anden indlæg.
    Jeg kan ikke se de fulde filnavne nogen steder inkl. [.dotm], men netop fordi ekstension ikke ses, kan jeg sige med sikkerhed, at forskellen på de to skabeloner ligger i filnavnet og ikke i ekstension. Men never mind, for nu kan jeg jo problemfrit ændre titlen på den ene skabelon, og så er problemet løst.

Skriv kommentar


Subscribe to our mailing list

* indicates required E-mail * Navn *