Sådan kan du gemme eller lukke alle åbne dokumenter på en gang

Du har måske tit mange Word-dokumenter åbne på en gang. Hvis du blot vil gemme eller lukke det aktive dokument, kan du hurtigst gøre det ved at bruge tastaturgenvejene Ctrl+S for Gem (Save) og Ctrl+W eller Ctrl+F4 for Luk (Close).

Det er imidlertid også muligt at gemme eller at lukke alle de åbne dokumenter på en gang.

Word 2007 og nyere versioner af Word

I Word 2007 og nyere versioner af Word er de to kommandoer Gem alt (Save All) og Luk alt (Close All) ikke umiddelbart tilgængelige, men du kan selv føje kommandoerne til værktøjslinjen Hurtig adgang (Quick Access Toolbar eller blot QAT). Gør sådan:

  1. Word 2010 og nyere versioner af Word: Vælg Filer > Indstillinger > kategorien Tilpas båndet (File > Options > Customize Ribbon).
    Word 2007: Vælg Office-knappen > Word-indstillinger > kategorien Tilpas (Office-knappen > Word Options > Customize).
  • Følg tallene 1-3 i illustrationen nedenfor i rækkefølge. Når du klikker på Tilføj, vil den valgte kommando blive føjet til listen til højre i dialogboksen. Du kan bruge pilene til at ændre rækkefølgen, hvis du ønsker det (engelsk version: find Save All i listen til venstre).

Illustrationen er fra Word 2007. Hvis du har Word 2010, skal du i stedet finde betegnelserne vist for Word 2010 ovenfor. Kommandoer, der ikke er er på båndet, hedder i engelsk version Commands not in the Ribbon.

  1. Gentag punkt 2, men find denne gang kommandoen Luk alt. Klik OK, når du er færdig (engelsk version: find Close All i listen til venstre).

Når du klikker OK, vil de nye kommandoer være føjet til værktøjslinjen Hurtig adgang.

Følg punkt 1-3 for at føje Gem alt til værktøjslinjen Hurtig adgang
Følg punkt 1-3 for at føje Gem alt til værktøjslinjen Hurtig adgang (her fra Word 2007)
Gem alt og Luk alt er tilføjet til værktøjslinjen Hurtig adgang
Gem alt og Luk alt er føjet til værktøjslinjen Hurtig adgang

Word 2003 eller tidligere versioner af Word

Gem alle dokumenter: Hold Shift nede mens du vælger Filer > Gem alt (File > Save All).

Luk alle dokumenter: Hold Shift nede mens du vælger Filer > Luk alt (File > Close All).

Når Shift holdes nede, erstattes de normale kommandoer Gem og Luk af Gem alt og Luk alt.

Tags: , , , ,