Er Office 365 det samme som Office 2019?

Artiklen er senest opdateret 3. april 2019.

Det korte svar er ja, sådan cirka – med følgende tilføjelser:

  • Over tid kan der komme mindre forskelle mellem funktionaliteten i programmerne, da Office 365 kan få tilføjet/ændret funktionalitet.
  • Når der kommer en afløser for Office 2019 (måske Office 2022, hvis Microsoft fortsætter med 3-års intervaller som hidtil), vil den version sandsynligvis bliver baseret på den version af Office 365, som findes til den tid.
  • Office 365 er en abonnementsordning, mens Office 2019 købes som engangskøb.

Når du har Office 365, er det Word til Office 365, du bruger – og den ligner Word 2019

I øvrigt er der ikke voldsomt store forskelle mellem Word 2010, Word 2013, Word 2016, Word 2019 og Word til Office 365. Størstedelen af funktionaliteten i disse Word-versioner er den samme. Hvis du kender én af versionerne, vil du sandsynligvis uden de store problemer kunne finde rundt i de øvrige versioner.

Se artiklen Hvad er Office 365 i forhold til andre Office-versioner? for flere detaljer.

Tags: , , , ,
>