Sådan laver du flere henvisninger til samme fodnote eller slutnote i Word

I Word kan du indsætte fodnoter og slutnoter. Af og til kan man have brug for at lave flere henvisninger til den samme fodnote eller slutnote. Det kan du klare ved at følge vejledningen nedenfor:

  1. Indsæt den første fodnote/slutnote som normalt.

Word 2003: Menuen Indsæt > Referencer > Fodnote (engelsk version: Insert > Reference > Footnote). I tidligere versioner af Word kan stien være lidt anderledes.




Word 2007, Word 2013 og Word 2013: Fanen Referencer > Indsæt fodnote eller Indsæt slutnote (engelsk version: fanen References > Insert Footnote eller Insert Endnote).

Du kan nu indsætte så mange andre henvisninger til samme fodnote/slutnote som ønsket ved at følge punkterne nedenfor.

  1. Klik i dokumentet på det sted, hvor den ekstra henvisning til den eksisterende fodnote/slutnote skal være.
  2. Nu skal du indsætte en krydshenvisning (cross-reference) til din fodnote/slutnote.

Word 2003: Vælg menuen Indsæt > Referencer > Krydshenvisning (engelsk version: Insert > Reference > Cross-reference). I tidligere versioner af Word kan stien være lidt anderledes.

Word 2007, Word 2010 og Word 2010: Vælg fanen Indsæt > Krydshenvisning (engelsk version: fanen Insert > Cross-reference). Kommandoen findes også på fanen Referencer.

  1. I dialogboksen, der åbnes:
    1. Vælg Fodnote eller Slutnote under Referencetype
      (du skal vælge samme type, som den eksisterende note).
    2. Vælg Fodnotenummer under Indsæt henvisning til.
    3. Klik på den relevante fodnote/slutnote i listen.
    4. Klik Indsæt.

Nu er der indsat et felt i dokumentet.

  1. Vælg feltet og tast Shift+F9 for at få
    vist feltkoderne. Feltkoden ser ca. sådan ud:

{ NOTEREF _Ref202773199 \h }

”\h” betyder, at feltet virker som et hyperlink.

  1. Føj ”\f” til lige før slutklammen for at få noten til at stå med samme formatering som den oprindelige note (f.eks. hævet skrift). Feltkoden ser nu ca. sådan ud:

{ NOTEREF _Ref202773199 \h \f }

  1. Tast Shift+F9 for at få vist feltresultatet i stedet for koden.
  2. Tast F9 for at opdatere feltet.
  3. Hvis der sker ændringer i dokumentet, så en eller flere fodnoter/slutnoter skifter nummer, skal du opdatere de øvrige felter: Tast Ctrl+A for at vælge alt. Tast F9 for at opdatere felter.

Sådan kan du komme lettere om ved arbejdet med krydshenvisninger i Word
Hvis du arbejder med dokumenter med mange krydshenvisninger som f.eks. kontrakter, rapporter, afhandlinger eller brugerdokumentation, vil jeg foreslå dig at tjekke DocTools CrossReferenceManager – en add-in til Word, jeg har udviklet for at gøre arbejdet med krydshenvisninger meget lettere. DocTools CrossReferenceManager hjælper dig også med at undgå, at der opstår fejl i krydshenvisninger og med automatisk at finde og rette eventuelle fejl, som allerede er opstået. Læs mere om DocTools CrossReferenceManager og hent en gratis prøveversion.





Skriv kommentar


Subscribe to our mailing list

* indicates required E-mail * Navn *