Word 2013 – sprogpakke – hvis du har brug for et ekstra sprog

Se artiklen Word 2010 – sprogpakke – hvis du har brug for et ekstra sprog hvis du har Word 2010. Som forklaret i artiklen for Word 2010, skal du have installeret sprogværktøjer for et givet sprog, for at Word kan udføre stave- og grammatikkontrol og lave orddeling på det pågældende sprog.

Gratis korrekturredskaber til diverse sprog til Word 2013

Hvis du bruger Word 2013, kan du gratis downloade korrekturredskaber til diverse sprog.




Hvis du f.eks. har en engelsk version af Word 2013 installeret, er der ikke inkluderet sprogværktøjer til dansk, men du kan gratis downloade korrekturredskaber til dansk og andre sprog.

  1. Gå til https://products.office.com/da-dk/language-packs/microsoft-office-language-options-multilingual-support
  2. Klik på Download-knappen under overskriften “Korrekturredskab”. Følg vejledningen undervejs.

Når du har installeret korrekturredskaberne for et sprog, vil stave- og grammatikkontrol samt orddeling virke for tekst, som er sat til det pågældende sprog.

Hvis du også vil skifte sprog på brugergrænseflade og hjælp i Word 2013

Installation af korrekturredskaberne ændrer ikke på sproget i brugergrænsefladen af Word (dvs. sprog i båndet, dialogbokse m.m.) og sproget i hjælpen. Hvis du ønsker at kunne skifte til et andet sprog, f.eks. dansk, skal du købe en sprogpakke (ca. 150 kr.). Sprogpakken inkluderer også korrekturredskaber, så du behøver ikke at installere begge.

  1. Gå til https://products.office.com/da-dk/language-packs/microsoft-office-language-options-multilingual-support
  2. Klik på Køb nu-knappen under overskriften “Sprogpakke”. Følg vejledningen undervejs.

 





Skriv kommentar


Subscribe to our mailing list

* indicates required E-mail * Navn *