Om MVP

Congratulations! You have received the Microsoft MVP Award

Sådan lød overskriften i en e-mail, jeg modtog fra Microsoft, første gang den 1. juli 2008. At finde en sådan e-mail i sin indbakke er ikke hverdagskost. Den  skulle lige læses en ekstra gang, men det var ikke spam – det var ganske vist:

Jeg havde modtaget den prestigefulde Microsoft Most Valuable Professional (MVP) Award i Word med retten til i det næste år at kalde mig Microsoft MVP.

Dette har gentaget sig den 1. juli 2009-2016, så jeg nu i alt har modtaget awarden ni gange.

MVP-logo - Microsoft Most Valuable Professional

MVP-logoet

Microsoft beskriver MVP-prisen sådan (fra http://www.mvp.microsoft.com/en-us/overview.aspx):

The Microsoft Most Valuable Professional (MVP) Award is our way of saying thank you to exceptional, independent community leaders who share their passion, technical expertise, and real-world knowledge of Microsoft products with others.

Hvert år undersøger Microsoft særdeles grundigt, hvad man har foretaget sig det forgangne år. Jeg er blevet Microsoft MVP, fordi jeg inden for de seneste år har hjulpet mange mennesker fra hele verden ved at svare på de Word-spørgsmål, de har stillet via internettet, f.eks. i Microsoft fora, og sandsynligvis også fordi jeg på mit website har lavet Word tips og makroer, som mange har nytte af. Denne blog startede jeg først efter 2008, men den har givetvis også haft betydning for vurderingen de efterfølgende år.

Der findes pt. ca. 25 MVPer i Word i verden, så det er et lille men meget interessant selskab, jeg har fået den glæde og ære at blive medlem af. Jeg er den eneste dansker, der har modtaget award som MVP i Word.

Jeg har tænkt mig at fortsætte med at hjælpe Word-brugere – også via denne blog. Det er dejligt at vide, at nogen har glæde at den hjælp, man giver. Jeg lærer i øvrigt selv fantastisk meget af at hjælpe – der skal altid lige tjekkes og undersøges noget, og hver gang bliver jeg selv klogere…