Sådan indstiller du Word 2007, Word 2010 eller Word 2013 til automatisk at gemme i Word 97-2003-format

Hvis du bruger Word 2007, Word 2010 eller Word 2013, bliver dokumenter som udgangspunkt gemt i et filformat med ekstension docx. Der kan være grunde til, at du generelt har brug for at gemme dokumenter i det tidligere filformat, der har ekstension doc. I Word bliver dette ældre filformat kaldt Word 97-2003-format. I stedet for at skulle vælge doc-formatet, hver gang du gemmer, kan du indstille Word til automatisk at gemme i Word 97-2003-format.

Gør sådan for automatisk at gemme i Word 97-2003-format

  1. Følg punkt a eller b:
    1. Word 2007: Vælg Office-knappen > Word-indstillinger (Office button > Word Options).
    2. Word 2010 eller Word 2013: Vælg Filer > Indstillinger (File > Options).
  2. Klik på kategorien Gem (Save) i venstre side af dialogboksen.
  3. I feltet Gem filer i dette format, vælg Word 97-2003-dokumenter (*.doc).
  4. Klik OK.

Nu vil dialogboksen Gem som automatisk have valgt filtypen Word 97-2003-dokumenter (*.doc), første gang du gemmer et dokument. Hvis du får brug for at gemme et dokument i et andet format, skal du blot vælge det ønskede format i feltet Filtype, inden du klikker Gem. Hvis du f.eks. ønsker at gemme i Word 2007-format, skal du vælge Word-dokument (*.docx) eller Word-dokument med aktiverede markoer (*.docm) under Filtype.




Indstilling så Word gemmer i Word 97-2003-format som standard (her fra Word 2007)

Indstilling så Word gemmer i Word 97-2003-format som standard (her fra Word 2007)





Skriv kommentar


Subscribe to our mailing list

* indicates required E-mail * Navn *