Artikler om: Typografier

To nyttige tastaturgenveje til oprydning af formatering i Word

Jeg har tidligere helliget en hel artikel på bloggen til tastaturgenvejen F4, som kan spare dig for masser af tid.

Der findes to andre tastaturgenveje, som på samme måde kan fortjene deres egen artikel, og det får de nu, selv om jeg tidligere har nævnt genvejene i andre sammenhænge. Det drejer sig om Ctrl+Mellemrum og Ctrl+Q.

Som forklaret i andre sammenhænge, er der bag hvert eneste afsnit i Word en afsnitstypografi (paragraph style). Definitionen af den anvendte typografi bestemmer, hvordan afsnittet som udgangspunkt bliver formateret. Det gælder skrifttype, skriftstørrelse. linjeafstand, afstand til afsnit før og efter og mange, mange andre ting. Det er imidlertid muligt at lægge alskens afvigende formateringer ”oven på”. Man kan markere hele afsnittet eller dele af det og vælge, at teksten skal se anderledes ud, f.eks. tilføje fed, ændre farve, ændre indryk og afstand efter afsnittet. Dette kaldes direkte formatering (direct formatting). Hvis man i et afsnit anvender en tegntypografi (character style) på en del af afsnittet, virker det også som direkte formatering.

Det er helt i orden at benytte direkte formatering i mindre udstrækning som f.eks. til at føje Fed (Bold) til en del af et afsnit eller til at ændre et enkelt afsnit fra venstrestillet til højrestillet. Det er derimod en meget dårlig løsning af styre det meste af dokumenters opsætning med direkte formatering. Det betyder nemlig, at det er utrolig svært at sikre konsistens i layoutet, at det tager meget længere tid at styre formateringen, og samtidig bliver dokumentet tungere og mindre stabilt at arbejde med. I stedet bør du benytte forskellige typografier til forskellige formål og sikre, at typografierne er defineret, så hvert afsnit som hovedregel ser ud præcis, som det skal – uden direkte formatering.

Direkte formatering er ikke nødvendigvis et resultat af arbejde, der er lavet i Word. Det kan også tænkes, at du har kopieret tekst fra internettet eller et andet sted, som har ført masser af direkte formatering med til dit dokument.

Det er i forbindelse med oprydning i direkte formatering, at Ctrl+Mellemrum og Ctrl+Q kommer ind i billedet. Når du skal rydde op i formatering, kan du meget ofte klare det ved blot at markere teksten og taste Ctrl+Mellemrum efterfulgt af Ctrl+Q (eller i omvendt rækkefølge).

Forklaring

  1. Ctrl+Mellemrum fjerner direkte tegnformatering, som enten er lavet vha. en tegntypografi, eller som er lavet ved at ændre på de indstillinger, der kan indstilles via dialogboksen Skrifttype (Font). Den markerede tekst vender tilbage til den tegnformatering, der er defineret i den underliggende afsnitstypografi. Figur 1 og 2 nedenfor viser indstillingerne, som kan sættes via de to faner i dialogboksen Skrifttype.
  2. Ctrl+Q fjerner direkte afsnitsformatering, som er lavet ved at ændre på de indstillinger, der kan indstilles via dialogboksen Afsnit (Paragraph). Hele afsnittet vender tilbage til den afsnitsformatering, der er defineret i den underliggende afsnitstypografi. Figur 3-5 nedenfor viser indstillingerne, som kan sættes via de to faner i dialogboksen Afsnit og via dialogboksen Tabulatorer (Tabs), som også hører med til afsnitsformatering.

 

Figur 1. Skrifttype > fanen Skrifttype (Font > Font).

Figur 1. Skrifttype - fanen Skrifttype (Font - Font).

Hvis du bruger Word 2003 eller tidligere, er der endnu en fane, Teksteffekter (Text Effects).

Figur 2. Skrifttype > fanen Tegnafstand (Font > Character Spacing).

Figur 2. Skrifttype > fanen Tegnafstand (Font > Character Spacing).

 

Figur 3. Afsnit > fanen Indrykning og afstand (Paragraph > Indents and Spacing).

Figur 3. Afsnit > fanen Indrykning og afstand (Paragraph > Indents and Spacing).

 

Figur 4. Afsnit > fanen Linje- og sideskift (Paragraph > Line and Page Breaks).

Figur 4. Afsnit > fanen Linje- og sideskift (Paragraph > Line and Page Breaks).

 

Figur 5. Tabulatorer (Tabs) – kan f.eks. åbnes via dialogboksen Afsnit.

Figur 5. Tabulatorer (Tabs) – kan f.eks. åbnes via dialogboksen Afsnit.

 

Eksempel på brugen af Ctrl+Mellemrum

Eksempel 1 - direkte formatering, tegn.

Eksempel 1 - direkte formatering, tegn.

Marker sidste afsnit i eksemplet ovenfor og tast Ctrl+Mellemrumén gang. Så er al direkte tegnformatering fjernet, og den markerede tekst har igen den tegntypografi, der er defineret i typografien Normal:

Eksempel 2 - direkte formatering, tegn.

Eksempel 2 - direkte formatering, tegn.

 

Eksempel på brugen af Ctrl+Q

Eksempel 1 - direkte formatering, afsnit.

Eksempel 1 - direkte formatering, afsnit.

 

Marker sidste afsnit i eksemplet ovenfor og tast Ctrl+Q én gang. Så er al direkte afsnitsformatering fjernet, og afsnittet har igen den afsnitstypografi, der er defineret i typografien Normal

Eksempel 2 - direkte formatering, afsnit.

Eksempel 2 - direkte formatering, afsnit.


 

Sådan kan du permanent få vist navnet på den anvendte typografi i Word 2007 og Word 2010

Som jeg har skrevet i andre artikler her på bloggen, er bevidst og konsistent brug af typografier noget at det allervigtigste i Word, hvis du på en effektiv måde vil lave professionelt udseende dokumenter.

I Word-versioner til og med Word 2003 har man som bruger let mulighed for hele tiden at se, hvilken typografi der er anvendt på markeret tekst. I værktøjslinjen Formatering (Formatting) findes der nemlig som standard en liste, Typografi (Style), som viser navnet på den anvendte typografi. Fra listen kan man vælge mellem de typografier, der er defineret i det aktive dokument.

I Word 2007 og Word 2010 har Microsoft af uransagelige årsager valgt som standard at gemme denne vigtige information for brugerne. Heldigvis kan du ændre på det, så du kan få vist typografi-information omtrent på samme måde som i tidligere versioner af Word:

Gør sådan

  1. Word 2007: Klik på Office-knappen (den runde ”pizza” øverst til venstre i vinduet).
    Word 2010: Klik på Filer (File).
  2. Word 2007: Klik på Word-indstillinger (Word Options).
    Word 2010: Klik på Indstillinger (Options).
  3. Vælg kategorien Tilpas (Customize) til venstre i dialogboksen.
  4. I øverste liste til venstre, vælg Alle kommandoer (All Commands).
  5. I den lange liste til venstre, find og klik på kommandoen Typografi (Style). Vigtigt: Du skal vælge den, hvor ikonet ser ud som i illustrationen nedenfor – der findes flere varianter i listen:
typografi-ikon

Figur 1. Vælg den variant, hvor ikonet er et indsætningsmærke og en pil som vist her. Når du holder musen over linjen med det rigtige ikon, står der ”(StyleGalleryClassic)” sidst i den forklarende tekst, der kommer frem

 

  1. Klik på knappen Tilføj for at kopiere Typografi-kommandoen til højre liste.
  2. Sørg for, at der øverste højre liste er valgt Til alle dokumenter (standard) (For all documents (Default)). Det vil gøre, at ændringen bliver gemt i din Normal.dotm, så knappen kommer til rådighed for alle dokumenter.

Hvis du ønsker det, kan du bruge pilene ved siden af højre liste til at ændre rækkefølgen af indholdet i værktøjslinjen Hurtig adgang (Quick Access Toolbar, QAT).

  1. Klik OK.

Nu vil en typografi-liste som den kendt fra tidligere Word-versioner dukke op i værktøjslinjen Hurtig adgang (Quick Access Toolbar, QAT). Desværre kan listen ikke ændres i bredden. Den er så smal, at lange typografinavne ikke kan ses fuldt ud, før man klikker på pilen til højre i listen.

typografi-navn vist i Hurtig adgang (QAT)

Figur 2. typografi-navn vist i Hurtig adgang (QAT)

 

TIP – hvis typografi-listen ikke viser alle typografier i dokumentet

Både i Word 2007, Word 2010 og i tidligere versioner gælder, at dine indstillinger for visning af typografier kan betyde, at typografilisten ikke viser alle typografierne. Uanset dine indstillinger kan du imidlertid få vist alle typografierne, hvis du trykker Shift-tasten ned og holder den nede, når du klikker på pilen i Typografi-listen.

Links til andre artikler om typografier

Klik på kategorien Typografier til højre.

Lav en speciel typografi til billeder og andre illustrationer – så er alle indstillinger på plads med det samme

I >en anden artikel på bloggen kan du finde en lille video, som viser, hvordan du kan løse problemet, hvis et billede i Word bliver vist som en smal strimmel i stedet for det fulde billede. Den viste løsning er i øvrigt også det, der normalt skal til, hvis du ser tekst, som er skåret af, så du ikke kan se toppen af bogstaverne.

I de skabeloner, jeg laver, opretter jeg altid en speciel afsnits-typografi (paragraph style) til brug for billeder og andre former for illustrationer.

Hvis du ikke er vant til konsekvent og konsistent at udnytte typografier i Word, kan jeg ikke opfordre dig nok til at lære at forstå og at anvende typografier. Det er absolut noget af det allervigtigste i brugen af Word, hvis du vil kunne lave professionelt udseende dokumenter på en effektiv måde. Jeg har tidligere skrevet et par grundlæggende artikler om typografier, som du måske kan have nytte af:

Lær at anvende typografier – DEL I
Lær at anvende typografier – DEL II

Men tilbage til emnet for denne artikel. Her er en liste af de ting, jeg sørger for at få på plads i definitionen af typografien til brug for billeder mm.:

  1. Jeg benytter oftest samme navn til typografien i de forskellige skabeloner. Jeg bruger navnet ”Illustration”, fordi samme navn kan bruges på både dansk og  engelsk, men du kan vælge et navn efter eget ønske.
  2. Når man opretter en typografi, skal man samtidig vælge, hvilken typografi, den skal baseres på. Den nye typografi arver som udgangspunkt alle indstillinger fra basis-typografien. Jeg baserer typografien Illustration på Brødtekst (Body Text), den typografi, som jeg definerer til brug for almindelig brødtekst i dokumenter. Jeg definerer altid Brødtekst til at have afstand efter
    og ingen afstand før. Jeg finder, at det giver bedst styr på afstande generelt (derimod definerer jeg f.eks. overskriftstypografier med afstand både før og efter). Som nævnt i andre sammenhænge, bør typografierne i skabeloner være defineret sådan, at afstande mellem afsnit er en del af typografidefinitionerne, så der aldrig er brug for tomme afsnit (ekstra tast på Enter) til at skabe luft.
  3. I dialogboksen Afsnit > fanen Indrykning og afstand (Paragraph > Indents and Spacing) definerer jeg passende afstand før og efter afsnittet og definerer linjeafstanden som Enkelt (jf. videoen nævnt ovenfor). Jeg vil typisk føje lidt luft til både før og efter typografien.
  4. Hvis der altid skal være en billedtekst (caption) efter et billede/en illustration i den pågældende type dokument, slår jeg indstillingen Hold sammen med næste (Keep with next) til i dialogboksen Afsnit > fanen Linje og -sideskift (Line and Page Breaks). På den måde sikres det, at billedet altid er på samme side som næste afsnit (billedteksten). I det tilfælde sørger jeg også for i typografidefinitionen at sætte Typografi for næste afsnit til Billedtekst  (Caption), hvis det er den typografi, der benyttes til billedtekster. Hvis der ikke skal være billedtekst, slår jeg ikke indstillingen til, og jeg vil da normalt sætte afstanden efter afsnittet til en større værdi og typografien for næste afsnit til Brødtekst.

Hver gang der skal indsættes et en illustration, kan man så blot vælge typografien Illustration, og alle indstillinger er automatisk på plads. Når billedet er indsat, og man taster retur efter afsnittet, skiftes automatisk til den relevante typografi.

Der kan jo altid forekomme noget i et dokument, som af en eller anden grund skal afvige fra standarden. Så kan indstillingerne ændres lokalt for det enkelte billede.

Lidt mere om billeder og tekstombrydning

I Word kan billeder og andre former for illustrationer være indsat på to principielt forskellige måder:

  1. Et billede kan være indsat i tekstlaget i et dokument med den form for ombrydning, der i Word er kaldt på linje med tekst (In line with text), dvs. at billedet opfører sig som et bogstav eller andet tegn. Det flytter med teksten, når du tilføjer indhold ovenfor – det står som en del af et almindeligt afsnit. Du har fuldt styr på billeder og deres placering, hvis du indsætter dem på den måde. Du vil aldrig opleve, at et billede pludselig forsvinder, fordi du sletter tekst et andet sted på siden.
  2. Et billede kan være indsat i tegnelaget i et dokument. Billeder, der er indsat på den måde, kan du flytte til vilkårlige placeringer på en side, f.eks. ved at trække det rundt med musen. Du kan vælge mellem forskellige former for ombrydning, som bestemmer, hvordan tekst kan løbe rundt om billede. Et sådant billede er altid forankret til et afsnit på samme side. Afsnittet kan stå et andet sted på siden – det behøver ikke at være lige i nærheden af billedet. Hvis du sletter afsnittet, forsvinder billedet også. Det kan give anledning til stor forvirring, selv om der er logik bag.

I Word 2003 og tidligere versioner kan du finde indstillingerne for tekstombrydning i dialogboksen Formater billede > fanen Layout (Format Picture > Layout) eller andre varianter at samme dialogboks afhængigt af, hvilken type ”objekt”, det drejer sig om.

Figur 1. Illustrationen viser ikoner for forskellige former for ombrydning.

Figur 1. Illustrationen viser ikoner for forskellige former for ombrydning.

Mit ærinde med denne artikel er ikke at forklare detaljerne i de forskellige former for ombrydning – det er en omfattende sag i sig selv. Men det er vigtigt at forstå forskellen på På linje med tekst og de øvrige.

Alle steder, hvor det er muligt, bruger jeg selv ombrydning på linje med tekst. Jeg bruger kun andre former for ombrydning, hvis jeg ikke har mulighed for at skabe det ønskede layout med på linje med tekst. Jeg laver tit skabeloner, som skal bruges af mange andre, og det er langt lettere for brugere at styre dokumenterne, når billeder og andre illustrationer er indsat på linje med tekst.

Standardindstilling for tekstombrydning – hvor findes de

I Word 2002 og senere versioner kan du vælge, hvordan Word som standard skal indsætte billeder.

Word 2002 og 2003:
Funktioner > Indstillinger > fanen Rediger > Indsæt billeder som (Tools > Options > fanen Edit > Insert/paste pictures as).

Word 2007:
Office-knappen > Word-indstillinger > kategorien Avanceret > gruppen Klip, kopier og sæt ind > Indsæt billeder som (Office-knappen > Word Options > kategorien Advanced > gruppen Cut, copy and paste > Insert/paste pictures as).

Word 2010:
Filer > Indstillinger > kategorien Avanceret > gruppen Klip, kopier og sæt ind > Indsæt billeder som (File > Options > kategorien Advanced > gruppen Cut, copy and paste > Insert/paste pictures as).

Figur 2. Standardindstilling for tekstombrydning – her fra engelsk version af Word 2003.

Figur 2. Standardindstilling for tekstombrydning – her fra engelsk version af Word 2003.

 

Relaterede artikler på bloggen

Lær at anvende typografier – DEL I
Lær at anvende typografier – DEL II
Sådan løser du problemet, hvis et billede i Word kun vises som en smal, vandret strimmel
Sådan kan du bruge Søg og erstat til at udskifte en typografi med en anden

Hvad arver et Word-dokument fra den tilknyttede skabelon?

Se også de øvrige artikler om Word-skabeloner under kategorierne Skabeloner og Normal.dot(m) til højre.

Som beskrevet i artiklen Skabeloner i Word – grundlaget for alle dokumenter, er hvert eneste dokument, du opretter i Word, baseret på en skabelon (template). I denne artikel vil jeg gå lidt mere i detaljer med, hvad det betyder for et dokument.

Hvad sker der, når du opretter et Word-dokument?

Når du opretter et nyt dokument, bliver dokumentet automatisk ”født” med diverse egenskaber, som det ”arver” direkte fra den tilknyttede skabelon. Dokumentet ”arver” således:

  1. Alle typografier fra skabelonen (styles)
  2. Sideopsætning (margener, papirformat mm.) fra skabelonen (page setup)
  3. Alt det indhold (tekst, grafik, sidehoved, sidefod mm.), der findes i skabelonen

I første omgang ser dokumentet derfor ud som en kopi af den tilknyttede skabelon.

Hvad arver dokument fra skabelon?

Hvad arver dokument fra skabelon?

 

Hvis man har en skabelon for hver type dokument, man har brug for at lave, kan man på den måde gøre det så let som muligt at oprette dokumenter, der har det rigtige udseende og indhold fra starten. Man kan have skabeloner skræddersyet til mange formål som f.eks. brev, følgeskrivelse, fax, tilbud, dagsorden, referat, rapport, kontrakt, specifikation, notat – der er ingen begrænsninger. Man kan have skabeloner, der indeholder mange hundrede sider og masser af tabeller, grafik osv., hvis det kunne være relevant.

Hvis der i de færdige dokumenter er brug for varianter af indholdet, kan det ved hjælp af makroer mm. lade sig gøre at lave sådanne tilretninger let og hurtigt. På den måde kan det lade sig gøre at færdiggøre selv omfattende dokumenter på rekordtid.

Jeg har tidligere skrevet om Normal.dot / Normal.dotm. Hvis et dokument er baseret på en anden skabelon end Normal.dot / Normal.dotm, har dokumentet ingen forbindelse til Normal.dot / Normal.dotm.

Hvad sker der med Word-dokumentet efter oprettelsen?

Så snart et dokument er skabt, påvirker typografier, sideopsætning og andet indhold fra skabelonen ikke længere dokumentet. Nu lever dokumentet sit eget liv.

Hvis du f.eks. ændrer typografierne i en skabelon, vil det normalt ikke ”smitte af” på eksisterende dokumenter, der er baseret på/knyttet til skabelonen. De nye/ændrede typografier vil udelukkende blive ”arvet” af nye dokumenter, du opretter. Det er dog en indstilling, som kan betyde, at ændringer af typografier i en skabelon overføres til eksisterende dokumenter baseret på skabelonen, så snart man åbner et sådant dokument. Dette vil ske, hvis indstillingen Opdater automatisk typografier i dokumenter i dialogboksen Skabeloner og tilføjelsesprogrammer er slået til – og det bør den i almindelighed ikke være (i engelsk version: Templates and Add-Ins > Automatically update document styles).

Det modsatte gør sig også gældende: ændringer, du laver i et dokument, påvirker ikke den skabelon, dokumentet er baseret på.

Ud over typografier, sideopsætning, tekst, grafik o.l. kan en skabelon kan også indeholde en række andre nyttige ting og sager:

  1. Makroer
  2. Autotekster
  3. Værktøjslinjer (som kan bruges til at give let adgang til makroer mm.)
  4. Faner i Båndet (Ribbon) i Word 2007 og Word 2010
  5. Tastaturgenveje (som kan bruges til at give let adgang til makroer mm.)

Et dokument bliver ved med at have en tilknytning til den skabelon, det blev baseret på ved ”fødslen”, medmindre du aktivt skifter om til en anden skabelon. Så længe et dokument er knyttet en given skabelon, har dokumentet adgang til alle ovennævnte elementer, hvis de findes i skabelonen. Dette kan illustreres sådan:

 

Hvad kan et Word-dokument bruge fra den tilknyttede skabelon?

Hvad kan et Word-dokument bruge fra den tilknyttede skabelon?

Autotekster, makroer, værktøjslinjer, faner og tastaturgenveje bliver ikke kopieret til
dokumentet
men findes fortsat kun i skabelonen.

Hvis du f.eks. sender et Word-dokument til en anden person, som ikke har adgang til skabelonen, vil dokumentet forsat have sine typografier, sideopsætningen og selve dokumentindholdet i behold, da det er en del af selve dokumentet. Derimod vil modtageren ikke have mulighed for at bruge de samme makroer, autotekster mm., som du kan bruge, medmindre du også sender skabelonen med.

Flere facts

Hvad  Hvor kan det findes  
Autotekster Kun i skabeloner
Makroer
Værktøjslinjer
Faner i båndet
Tastaturgenveje
I almindelige dokumenter og i skabelonerI Word 2007 og Word 2010 skal dokumenter og skabeloner være i formatet docm eller dotm for at indeholde makroer. Se artiklen Word-skabeloner og Word-dokumenter – de forskellige filtyper for en oversigt over filtyperne.

 

Sådan kan du bruge Søg og erstat til at udskifte en typografi med en anden

En typografi (style) i Word er en samling af  instruktioner, der fastlægger formateringen af tekst, dvs. skrifttype, skriftstørrelse, farve og et stort antal andre egenskaber. Konsekvent og konsistent brug af typografier er så absolut den bedste og hurtigst  måde at sikre, at dine dokumenter kommer til at se ud, som det skal.

Du har måske jævnligt brug for at ”rydde op” i dokumenter på den måde, at du skal have strømlinet brugen af typografier. Det kan f.eks. tænkes at du i et langt dokument skal have indsat indhold fra et eller flere andre dokumenter, som ikke har været formateret med samme typografier.

I stedet for at skifte typografi på et afsnit ad gangen kan du bruge kommandoen Søg og erstat (Find and Replace) til at søge efter én typografi og udskifte den med en anden. På den måde kan du få rettet hele dokumentet på én gang.

Proceduren nedenfor ser måske omfattende ud, men når du kender fremgangsmåden, tager det kun få øjeblikke at gennemføre punkterne.

Sådan gør du

Eksempel: I dit dokument er mange brødtekst-afsnit formateret med typografien Normal, mens andre er formateret med typografien Brødtekst. Du vil have alle disse afsnit formateret med typografien Brødtekst. Det kan du gøre sådan:

  1. Tast Ctrl+H for at åbne dialogboksen Søg og erstat (Find and Replace). Se Figur 1.
Figur 1. Dialogboksen Søg og erstat.

Figur 1. Dialogboksen Søg og erstat.

I Word 2003 eller tidligere version kan du også åbne dialogboksen Søg og erstat via Rediger > Erstat (Edit > Replace). I Word 2007 og 2010 kan du åbne dialogboksen Søg og erstat via fanen Startside > Erstat helt til højre i Båndet (Home > Replace). Men det hurtigste er at bruge Ctrl+H.

  1. Klik på knappen Flere (More), hvis du ikke allerede kan se den udvidede dialogboks. Sørg for, at alle afkrydsningsfelterne er slået fra. Hvis der står tekst under et felt øverst i dialogboksen, skal du klikke i feltet og dernæst klikke på knappen Ingen formatering (No formatting).
  2. Klik i feltet Søg efter (Find what). Hvis der står noget i selve feltet, skal du slette indholdet.
  3. Klik på Formater i bunden af dialogboksen og vælg Typografi (Format > Style). Se Figur 2.
Figur 2. Menu med valgmuligheder.

Figur 2. Menu med valgmuligheder.

  1. I dialogboksen Søg efter typografi (Find Style), vælg den typografi, du vil have udskiftet (i dette eksempel: Normal). Klik OK. Se Figur 3.
Figur 3. Vælg den typografi, du vil søge efter.

Figur 3. Vælg den typografi, du vil søge efter.

Læg mærke til, at der nu under feltet Søg efter i dialogboksen Søg og erstat står ”Typografi:” efterfulgt af navnet på den typografi, du valgte.

  1. Gentag nu punkterne 3-5, men i stedet for feltet Søg efter skal du klikke i feltet Erstat med (Replace with), og i dialogboksen Søg efter typografi (punkt 5) skal du vælge den typografi, du vil erstatte med (i dette eksempel:
    Brødtekst).

Nu er du klar til at udskifte den ene typografi med den anden. Se Figur 4.

Figur 4. Klar til at gennemføre erstatning.

Figur 4. Klar til at gennemføre erstatning.

  1. Klik på Erstat alle (Replace all).

Så skulle alle forekomster af den søgte typografi være ændret.

Tips – brug Søg og erstat til at reparere nummerering, som er kommet i uorden

Du kan tit rette fejlagtig nummerering ved at bruge Søg og erstat til at erstatte en typografi med samme typografi.

Nummereringen i afsnit i Word, der er formateret med automatisk nummerering, kan af og til komme i uorden. Det kan f.eks. ske, hvis du kopierer tekst fra et dokument til et andet. Hvis du f.eks. har overskrifter, der er formateret med typografien Overskrift 1, som viser numrene i uorden, kan du benytte proceduren ovenfor til at søge efter Overskrift 1 og erstatte med Overskrift 1. På den måde bliver alle afsnittene genopfrisket, så der bliver tilknyttet nye numre. Det vil ofte løse problemet.

Andre artikler om typografier

Lær at anvende typografier – DEL I
Lær at anvende typografier – DEL II

Tips om formateringsmærker – de sære prikker, ¶-tegn og pile, du måske somme tider ser i Word

Der er tit Word-brugere, som i diverse Word-fora skriver noget i retning af: ”Hjælp, mit dokument har pludselig en masse sære tegn – prikker, pile og omvendte P’er. Hvordan får jeg Word til at se normal ud igen?”

Det korte svar er:

  • Tast Ctrl+Skift+8.

eller

  • Klik på ¶ på fanen Startside (Home) – eller klik på ¶ i værktøjslinjen, hvis du har Word 2003 eller tidligere version.

De ”sære tegn” er formateringsmærker, dvs. en række særlige tegn, som indgår i et dokument. Formateringsmærker vises kun på skærmen – de kommer ikke med, når du udskriver et dokument.

Det længere svar følger her:

Word 2007 og Word 2010

Ikonet til at slå formateringsmærker til/fra findes i fanen Startside > gruppen Afsnit (Home > Paragraph). Klik på ikonet eller tast Ctrl+Shift+8.

Ikon til at vise/skjule formateringsmærker, Word 2007 og Word 2010

Ikon til at vise/skjule formateringsmærker, Word 2007 og Word 2010

Word 2003 og tidligere versioner

Ikonet til at slå formateringsmærker til/fra findes i værktøjslinjen Standard. Klik på ¶ i værktøjslinjen eller tast Ctrl+Shift+8.

Ikon til at vise/skjule formateringsmærker, Word 2003

Ikon til at vise/skjule formateringsmærker, Word 2003

 

Nogle gode grunde til at arbejde med synlige formateringsmærker

Når ikonet ¶ er slået til, vil en række forskellige tegn blive vist i dine dokumenter. Et lille udpluk af de tegn, der kan forekomme, er vist nedenfor:

Eksempler på formateringsmærker

Eksempler på formateringsmærker

 

For en oversigt og beskrivelse af alle de forskellige formateringsmærker, se artiklen:

I stedet for at fortælle, hvordan man slår formateringsmærker fra, vil jeg i virkeligheden meget hellere prøve at forklare, hvorfor det er utrolig nyttigt at have vist formateringsmærker. Jeg arbejder stort set altid selv med formateringsmærker slået til, og det gør jeg, fordi det er forudsætningen for at have fuld kontrol over indholdet i dokumenter.

Det er ikke klogt at køre bil med duggede ruder

Forestil dig, at du sætter dig ind på chaufførsædet i en bil. Bilens ruder er helt duggede, så du ikke kan se ud. Hvis du starter bilen og kører, før du har sørget for, at dit udsyn er i orden, bringer du dig selv og andre i fare, og risikoen for ulykker er stor. At ”køre” uden formateringsmærker vist i Word er lidt som at køre bil med duggede ruder – du kan ikke være sikker på, hvad du laver. Heldigvis er det mindre farligt, men risikoen for, at du laver noget uhensigtsmæssigt i dit dokument, er stor. Det kan både koste en masse ekstra tid, give diverse problemer og ”ridser i lakken” i form af et langt mindre professionelt udseende dokument. Formateringsmærkerne kan nemlig fortælle dig rigtig meget nyttigt om, hvad du helt præcist har i dit dokument – dermed undgår du f.eks. lettere at slette en vigtig kode og det vil være langt lettere at finde ud af, hvad der er galt, hvis noget ikke arter sig, som du forventer. Hvis I er flere om at arbejde på et dokument, er det endnu vigtigere at kunne se formateringsmærkerne, fordi du ikke har kontrol over, hvad andre brugere har foretaget sig.

Øv dig i at have formateringsmærker vist – du kan hurtigt blive glad for dem

Det kræver for de fleste nogen tilvænning at se på teksten med formateringsmærkerne slået til. Men jeg vil meget stærkt anbefale at prøve. Det er absolut umagen værd, og på sigt vil det spare dig for både masser af tid og være med til at hindre problemer. Måske vælger du at slå formateringsmærker til somme tider, og det er langt bedre end aldrig.

Eksempler på, hvad formateringsmærker hjælper med at afsløre

Hvis du har et dokument, som har en eller flere blanke sider til sidst, kan det meget vel tænkes, at det skyldes en række tomme afsnit. Hvis du har formateringsmærker slået til, kan du straks se de overflødige ¶-tegn og slette dem.

Hvis en tekst er indrykket forkert, kan det måske skyldes en række mellemrum eller tabulatortegn, som straks kan ses som prikker og pile, når formateringsmærker er slået til.

Situationer hvor det er ekstra vigtigt at have formateringsmærker slået til

I dokumenter, som indeholder sektionsskift (section breaks) eller spalteskift (column breaks), er det en rigtig god idé altid at arbejde med formateringsmærker slået til, hvis du arbejder i Udskriftslayout (Print Preview). Du kan nemlig ikke se sådanne sektions - eller spalteskift, medmindre formateringsmærker er slået til. Hvis formateringsmærker er slået fra, kan du derfor meget let komme til at slette et sektions- eller spalteskift, og det kan fuldstændig ødelægge dit dokumentlayout. Hvis formateringsmærker er vist, har du langt bedre chance for at se, hvad du foretager dig.

Hvis du f.eks. har indsat sektionsskift for at skifte sideretning, vil et slettet sektionsskift betyde, at en eller flere sektioner utilsigtet skifter sideorientering fra vandret til lodret eller omvendt. Samtidig kan det betyde, at sidehoved og sidefod bliver forkerte.

Hvis du ikke er vant til at arbejde med formateringsmærker vist, så prøv lige at taste Ctrl+Shift+8 for at vise formateringsmærker, næste gang du har fat i et Word-dokument. Hvis du ser masser af tomme afsnit, overflødige mellemrum og tabulatorer som i første eksempel nedenfor, er der rigtig god grund til gå i gang med oprydningen …

Sådan bør din formatering i Word IKKE se ud
I eksemplet nedenfor findes ingen overflødige tegn, og opsætningen er styret af typografier med passende definitioner:

Typografi - sådan

Se også artiklerne:

Lær at anvende typografier i Word – DEL II

Dette er en fortsættelse af artiklen Lær at anvende typografier i Word – DEL I.

Afsnitstypografier versus tegntypografier

Der findes forskellige typer af typografier:

  1. De fleste typografier er afsnitstypografier (paragraph styles), dvs. typografier, som gælder for hele afsnit. Som nævnt ovenfor, har alle afsnit tilknyttet en afsnitstypografi, uanset om du vælger den bevidst eller ej. I Word dannes et nyt afsnit, hver gang du taster Enter. Afsnitstypografier er markeret med symbolet ¶ i typografilisten (i værktøjslinjen Formatering). Word gemmer informationen om et afsnits formatering i selve afsnitstegnet ¶.
  2. Tegntypografier (character styles) bruges til at formatere en del af et afsnit. En tegntypografi virker som direkte formatering anvendt på teksten. Hvis du markerer tekst og taster Ctrl+Mellemrum, vil teksten vende tilbage til den underliggende afsnitstypografi, dvs, at al direkte formatering fjernes. Tegntypografier er markeret med symbolet a i typografilisten (i værktøjslinjen Formatering).

Bemærk, at der også findes to andre typer typografier, opstillingstypografi og tabeltypografi. Disse typer er ikke beskrevet her.

Hvordan anvendes typografier

Nedenfor er forklaret, hvordan du anvender en typografi, dvs. knytter en typografi til den tekst, du har markeret. Metoderne i Word 2003 eller tidligere er forskellige fra metoderne i Word 2007 og 2010.

Microsoft Word 2003 eller tidligere version

Følg enten metode A eller B nedenfor:

Metode A – vælg typografi via værktøjslinjen Formatering

  1. Marker den tekst, som typografien skal anvendes på.

Hvis det er en afsnitstypografi, du vil anvende på et enkelt afsnit, behøver du blot at klikke i afsnittet – det er ikke nødvendigt at vælge hele afsnittet.

  1. Klik på pilen i Typografi-feltet i værktøjslinjen Formatering (til højre for AA). Vælg den ønskede typografi i listen.

Feltet Typografinavn viser den typografi, der er anvendt på den markerede tekst. Hvis du har markeret flere afsnit med forskellige typografier, er feltet tomt.

Bemærk, at ikke alle typografier er listet. Hvis du ikke kan finde den ønskede typografi:

  1. Hold Shift nede, mens du klikker på Typografi-knappen. Derved listes alle typografier.

Sådan kan du vælge typografi via tastaturet

Du kan aktivere Typografi-feltet via tastaturet ved at taste Ctrl+Shift+S.

Du kan dernæst bruge piletasterne til at gå op eller ned i listen af typografier. Tast Enter, når den ønskede typografi er valgt i listen. Tast et bogstav for hurtigt at gå til første typografi, der starter med det pågældende bogstav.

Metode B – vælg typografi via opgaveruden Typografier og formatering

  1. Vis opgaveruden Typografier og formatering (Styles and Formatting task pane), f.eks. ved at klikke på i værktøjslinjen Formatering.
  2. Klik på den ønskede typografi i opgaveruden. Hvis typografien ikke er vist, vælg da Alle (All styles) i listen Vis (Show) nederst i opgaveruden.
  3. Tast Ctrl+Shift+S for at vise vinduet Anvend typografier.

Microsoft Word 2007 og 2010

Feltet Typografinavn viser den typografi, der er anvendt på den markerede tekst. Hvis du har markeret flere afsnit med forskellige typografier, vises tilsyneladende den typografi, der var vist i forvejen.

  1. Vælg den ønskede typografi i listen.

Tast et bogstav for hurtigt at gå til første typografi, der starter med det pågældende bogstav.

Du kan lade vinduet Anvend typografier være åbent, mens du arbejder.

Anvend altid typografierne Overskrift 1-9 til overskrifter

Hvis du konsekvent anvender typografierne Overskrift 1-9 (Heading 1-9) til overskrifter, opnår du mange fordele, f.eks.:

  • Overskrifterne bliver automatisk nummereret, også hvis du fjerner eller indsætter indhold.
  • Overskrifterne kan automatisk inkluderes i indholdsfortegnelser.
  • Du kan bruge Microsoft Word’s funktionalitet til at lave krydsreferencer til
    overskrifterne. På den måde kan du lave krydsreferencer, som automatisk kan
    opdateres, hvis der ændres i overskrifter.
  • Du kan i sidehoved og -fod lave automatiske referencer til overskrifterne.

Lær at anvende typografier i Word – DEL I

Denne artikel er den første i en serie af artikler om typografier.

Hvis du tænker ”typografier, sådan nogen ’bruger jeg ikke”, har du en rigtig god grund til at læse videre.

Typografier (i engelske versioner af Word: styles) er et af de vigtigste grundbegreber i Word. Lær at forstå typografier, og du vil både være i stand til at lave bedre dokumenter og spare masser af tid.

Hvis du bruger Word dagligt eller næsten dagligt, og hvis du ikke er skråsikker på, hvad typografier er eller hvordan du anvender dem, tør jeg vove den påstand, at du ved nogle få timers indsats nu og i den nærmeste fremtid kan spare en god del af den tid, du ellers skal bruge på dit arbejde med dokumenter i Word i al fremtid. Samtidig vil du kunne lave dokumenter, der virker mere professionelle, og du kan slippe for nogle af de irriterende Word-drillerier, du sikkert jævnligt løber ind i.

Hvis du bare lige skal skrive en tekst for dig selv, betyder det mindre, hvordan du bærer dig ad. Men stadigvæk – når du har lært betydningen af typografier og ved, hvordan du skal anvende dem, er det hurtigere at gøre det ”rigtigt” end ”forkert”.

For virksomheder betyder udseendet af breve, tilbud, kontrakter og andre dokumenter meget for det signal, virksomheden sender udadtil. Et gennemarbejdet, pænt og konsistent layout er med til at sende et signal om kvalitet. Man når et langt skridt i den rigtige retning ved at basere alle dokumenter på gode skabeloner med gennemarbejdede typografier, der bruges systematisk (jeg vil skrive om skabeloner i andre artikler).

Hvis du skulle bygge et hus

Forestil dig, at du skal bygge et hus. Hvis du bare kaster dig ud i byggeprojektet uden at planlægge arbejdet og uden at vide noget særligt om byggeri i det hele taget, kan du måske være heldig at få bygget et hus, der umiddelbart ser ud, som du gerne vil have det. Det er dog sandsynligt, at byggeprojektet tager lang tid og bliver dyrt, fordi du ikke har en plan og ikke bruger nogle hensigtsmæssige byggematerialer og -værktøjer.

Men hvad nu, hvis du får brug for at flytte en væg eller et vindue? Hvis ikke huset er bygget hensigtsmæssigt, er der stor risiko for, at loftet falder ned, vægge bryder sammen, taget bliver utæt, elinstallationerne holder op med at virke osv., når du kaster dig ud i ombygningen. Der er direkte risiko for, at du selv eller andre kommer til skade. Måske får du savet en bærende bjælke over. Der er endnu større risiko for, at det går galt, hvis en inden skal udføre ombygningen – vedkommende ved jo ikke, hvordan huset er lavet.

Kan du forstille dig, at en virksomhed ville bygge sit domicil som beskrevet ovenfor? Nej, vel?

I virkelighedens verden får du heldigvis slet ikke lov til at bygge et hus, uden at du på forhånd har dokumenteret, at du har planlagt,
tegnet og beregnet projektet og at du følger alskens love og regler for byggeriet.

Når du skal bygge et dokument

Hver dag bygges der alene i Danmark adskillige tusinde dokumenter i Word, og der laves ”ombygninger” i mindst lige så mange. Der findes jo ikke på samme måde som for byggeri påtvungne love og regler for dokumenter. Jeg ved af erfaring, at mange virksomheder bygger deres dokumenter efter metoder, der kan sammenlignes med dem, der er beskrevet i byggeeksemplet ovenfor:

Hvis dokumenter ikke baseres på gode og gennemarbejdede skabeloner (templase), svarer det til at bygge et hus uden en gennemtænkt byggeplan og uden først at bygge et godt fundament.

Hvis dokumenter bygges uden gennemtænkt og konsistent brug af typografier, svarer det til at bygge et hus af uhensigtsmæssige byggematerialer.

Word indeholder en avanceret værktøjskasse med mange værktøjer, der i rettet mod forskellige typer opgaver, men en uhyggeligt stor del af dokumenterne laves ved brug af nogle få af værktøjerne – det svarer til at bygge et helt hus med hammer, skruetrækker og håndsav som de eneste værktøjer – det kan måske lade sig gøre, men det er besværligt og tidsrøvende, og det er tvivlsomt, at resultat vil vinde priser for kvalitet og skønhed.

Som for byggeriet kan det godt være, at du i første omgang kan få et dokument til at se nogenlunde ud ved at arbejde som beskrevet ovenfor, men du kan meget hurtigt få problemer, ikke mindst hvis du vil foretage ”ombygninger”. Måske skal dine dokumenter oven i købet danne grundlag for andre dokumenter, f.eks. hvis de skal oversættes til andre sprog – og så kan det gå helt galt.

Hvad er en typografi

En typografi (style) i Word er en samling af instruktioner, der fastlægger ormateringen af tekst, dvs. skrifttype, skriftstørrelse, farve og et stort antal andre egenskaber.

Ethvert Word-dokument indeholder som udgangspunkt en stor samling af typografier, som er defineret til forskellige formål. Der er typografier til overskrifter, brødtekst (dvs. den almindelige tekst) og meget andet. Du kan ændre de enkelte typografier, så de passer til dine behov. Du kan også oprette alle de nye typografier, du ønsker. Hvordan det gøres, vil jeg vende tilbage til i senere indlæg.

Værktøjslinjen viser den anvendte typografi

Hvis du har Word 2007 eller Word 2010, kan du desværre ikke umiddelbart se, hvilken typografi, der er i brug. Du kan dog let ændre på det (forklaring følger i et senere indlæg).

Se lidt på de to eksempler nedenfor. Hvis de to eksempler udskrives, vil de umiddelbart se ens ud. Eksemplerne er vist med formateringsmærker slået til Ctrl+Shift+8). Det betyder, at man kan se, hvad der gemmer sig i de to eksempler ud over selve bogstaverne.

Sådan bør din formatering i Word IKKE se ud

Sådan bør formatering i Word se ud

 I det første eksempel ovenfor er typografien Normal brugt til hele teksten. Der er lavet direkte formatering af teksten for at ændre til større skrift, fed osv. De små prikker er mellemrum. Man kan se, at teksten er indrykket ved at taste en masse mellemrum. Afstanden mellem afsnittene er lavet ved at taste retur flere gange – tegnet ¶ viser afslutningen på et afsnit og pilene viser tabulatorer.

I det andet eksempel ovenfor findes der ingen overflødige tegn. Alle afsnit er formateret med typografier, der styrer tekstens udseende, afstandene til andre afsnit osv. Typografinavnene kan ses til venstre.

Du kan ikke undgå at anvende typografier

Word anvender altid en typografi til et afsnit, uanset om du vælger den bevidst eller ej. Mange er vant til blot at skrive løs og løbende formatere teksten ved at markere teksten og f.eks. gøre teksten fed eller ændre skriftstørrelsen som vist i det første eksempel ovenfor. Hvis du arbejder på den måde, vil typografien Normal typisk være anvendt til det meste af teksten. Hvis du kopierer tekst fra et andet sted, kan der måske tilfældigt indsnige sig andre typografier. De fleste, der arbejder på den måde, bruger også Returtasten flittigt – der tastes Retur flere gange efter hinanden for at lave luft imellem afsnit.

Der er mange ulemper ved at arbejde på den måde. Dels tager det meget længere tid at formatere teksten manuelt, dels er det meget svært at sikre konsistens i formateringen, ikke blot i det enkelte dokument, men også på tværs af dokumenter. Endelig er det meget besværligt at ændre dokumentets layout, hvis det bliver nødvendigt, og man går glip af mulighederne for at bruge mange af de rigtig smarte funktioner i Word.

Hvad er fordelene ved at anvende typografier systematisk?

Nedenfor at listet nogle afde fordele, der er ved at anvende typografier systematisk:

  1. Det  er let at sikre konsistens i layoutet i og på tværs af dokumenter – også selv om mange personer er involveret i arbejdet.
  2. Det er hurtigt at formatere teksten korrekt og foretage ændringer blot ved at vælge en anden typografi.Hvis man får brug for at ændre udseende på f.eks. brødteksten i et dokument, behøver man kun at justere definitionen af typografien Brødtekst, og ændringen slår automatisk igennem i alle de afsnit, der er formateret med denne typografi.
  3. Det er hurtigt at formatere teksten korrekt og foretage ændringer blot ved at vælge en anden typografi.
  4. Typografier kan defineres, så der automatisk skiftes til en anden, relevant typografi, når man taster Retur. F.eks. bør overskrifts-typografier defineres sådan, at de skifter til typografien Brødtekst, når man taster Retur. Dette er med til at lette arbejdet.
  5. Typografier kan defineres sådan, at en typografi arver egenskaber fra en anden typografi. På den måde kan man få ændringer til at slå igennem i mange typografier ved at ændre i én typografi.
  6. Typografier kan defineres sådan, at de f.eks. automatisk skifter til næste side eller automatisk holder sammen med næste afsnit. Det kan være med til at sikre, at teksten ombrydes hensigtsmæssigt. F.eks. kan man på den måde sikre, at overskrifter ikke står som sidste afsnit på en side eller at billedtekster ikke skilles fra den tilhørende illustration.
  7. Hvis man anvender Words indbyggede typografier til overskrifter, kan man på et øjeblik lave indholdsfortegnelser, krydshenvisninger mm., som kan opdateres med et enkelt tastetryk, hvis man ændrer i dokumentet. De indbyggede typografier til overskrifter hedder Overskrift 1, Overskrift 2, … , Overskrift 9 i danske versioner af Word og Heading 1, Heading 2, … , Heading 9 i engelske versioner af Word.
  8. Man kan let lave sidehoveder og –fødder, som automatisk henter indhold fra teksten. Det kan man f.eks. bruge til at vise den aktuelle kapiteloverskrift på hver side. Det kan være med til at lave overskuelige og brugervenlige dokumenter (f.eks. brugervejledninger til maskiner eller andre produkter).

Dette var blot eksempler på fordelene ved at anvende typografier systematisk – der er mange andre fordele.

Mit ærinde med denne artikel har været at forklare, hvorfor det er vigtigt at anvende typografier systematisk. I Lær at anvende typografier – DEL II, som følger senere, vil jeg forklare om de forskellige typer typografier og om, hvordan du anvender dem.

Hvis du/I har behov for det, kan jeg via mit firma, DocTools, hjælpe med at lave  skabeloner, der opfylder dit/jeres behov. Jeg kan også udbygge Words værktøjskasse med ekstra værktøjer, som kan spare jer for masser af tid.