Artikler om: Tastaturgenveje

Sådan kan du få Word til at benytte en anden skabelon end Normal.dotm, når du taster Ctrl+N for at oprette et nyt dokument

I Word er Ctrl+N genvej til at oprette et nyt, tomt dokument. Som standard baserer Word et sådant dokument på skabelonen Normal.dotm (Normal.dot, hvis du bruger Word 2003 eller tidligere version).

Ved hjælp af en makro kan du få Word til at benytte en anden skabelon i stedet for Normal.dotm når du taster Ctrl+N.

Word giver mulighed for at overskrive en indbygget funktion ved at give en makro samme navn, som den pågældende funktion benytter. I dette tilfælde er navnet FileNewDefault. Du skal altså lave en makro med navnet FileNewDefault og i den makro indbygge kode, der får Word til at foretage sig det, du ønsker skal ske, når du taster Ctrl+N.

Nedenfor finder du en makro, som du kan bruge. Du skal, som anvist i kommentaren i makroen, indsætte den præcise sti til den skabelon, ine dokumenter skal baseres på..

Du kan kopiere makroen og indsætte den i din Normal.dot(m) via makroeditoren. Så vil makroen blive kaldt, hver gang du taster Ctrl+N.

Makro som overskriver indbygget funktion

————MAKRO START————

Public Sub FileNewDefault()

‘Mellem citationstegnene nedenfor skal du indsætte den præcise sti til den skabelon, du vil benytte i stedet for Normal.dot(m)

Const strTemplateFullName As String = “[Her skal du indsætte den præcises sti til din skabelon]”

‘Opret dokument baseret på skabelonen
Documents.Add strTemplateFullName

End Sub

————MAKRO SLUT————

Alternative muligheder

I stedet for at overskrive den indbyggede FileNewDefault, kan du give makroen ovenfor et andet navn. Du kan så knytte en tastaturgenvej til den makro, du har lavet. Hvis du benytter Ctrl+N som tastaturgenvej, vil du få samme effekt som beskrevet ovenfor. Du kan også vælge at benytte en anden tastaturgenvej, så du forsat har en hurtig mulighed for at oprette et tomt dokument – det kan være praktisk i nogle situationer.

Du kan også vælge at føje din makro til værktøjslinjen Hurtig adgang (QAT), så du har en synlig adgang til kommandoen. Se Sådan kan du føje en Word-kommando til værktøjslinjen Hurtig adgang (QAT). I pkt. 3 skal du vælge ”Makroer” i stedet for ”Alle kommandoer”. Så kan du finde din makro i listen, der vises.

Hvis du har brug for hjælp til at installere en makro

Se:
What do I do with macros sent to me by other newsgroup readers to help me out?

Links til relaterede artikler

Du finder flere artikler under kategorien Skabeloner til højre.

Om skabelonen Normal.dot eller Normal.dotm
Word-skabeloner og Word-dokumenter – de forskellige filtyper
Sådan kan du oprette en ny skabelon, som er baseret på en helt ”fabriksny” Normal.dot
/ Normal.dotm

Hvad arver et Word-dokument fra den tilknyttede skabelon?

Sådan kan du via tastaturet skifte mellem dialogboks og dokument i Word – Ctrl+Tab

Nogle dialogbokse i Word kan stå åbne, mens du arbejder videre i dokumentet. Det gælder f.eks. dialogboksen Søg og erstat (Find and Replace) og Krydshenvisning (Cross-reference). Hvis du f.eks. skriver på et dokument, hvor der skal være mange krydshenvisninger, er det praktisk at have dialogboksen Krydshenvisning fremme på skærmen imens.

Generelt er det en fordel at bruge tastaturet i stedet for musen til så meget arbejde som muligt. Det sparer tid og sparer din musearm for belastninger.

Når du f.eks. har gennemført en søgning eller indsat en krydshenvisning, kan du taste Ctrl+Tab (Tabulatortasten) for at flytte markøren tilbage til det sted i dokumentet, hvor du kom fra. Tilsvarende kan du taste Ctrl+Tab igen for at vende tilbage til dialogboksen. Hvis du har flere sådanne dialogbokse åbnet på samme tid, vil Ctrl+Tab cirkulere mellem dokumentet og dialogboksene. I den situation kan du derfor have brug for at taste genvejen mere end én gang.

Jeg har skrevet diverse tips om tastaturgenveje, som du måske kan have nytte af. Klik på kategorien Tastaturgenveje til højre for at få vist alle artiklerne.
 

To nyttige tastaturgenveje til oprydning af formatering i Word

Jeg har tidligere helliget en hel artikel på bloggen til tastaturgenvejen F4, som kan spare dig for masser af tid.

Der findes to andre tastaturgenveje, som på samme måde kan fortjene deres egen artikel, og det får de nu, selv om jeg tidligere har nævnt genvejene i andre sammenhænge. Det drejer sig om Ctrl+Mellemrum og Ctrl+Q.

Som forklaret i andre sammenhænge, er der bag hvert eneste afsnit i Word en afsnitstypografi (paragraph style). Definitionen af den anvendte typografi bestemmer, hvordan afsnittet som udgangspunkt bliver formateret. Det gælder skrifttype, skriftstørrelse. linjeafstand, afstand til afsnit før og efter og mange, mange andre ting. Det er imidlertid muligt at lægge alskens afvigende formateringer ”oven på”. Man kan markere hele afsnittet eller dele af det og vælge, at teksten skal se anderledes ud, f.eks. tilføje fed, ændre farve, ændre indryk og afstand efter afsnittet. Dette kaldes direkte formatering (direct formatting). Hvis man i et afsnit anvender en tegntypografi (character style) på en del af afsnittet, virker det også som direkte formatering.

Det er helt i orden at benytte direkte formatering i mindre udstrækning som f.eks. til at føje Fed (Bold) til en del af et afsnit eller til at ændre et enkelt afsnit fra venstrestillet til højrestillet. Det er derimod en meget dårlig løsning af styre det meste af dokumenters opsætning med direkte formatering. Det betyder nemlig, at det er utrolig svært at sikre konsistens i layoutet, at det tager meget længere tid at styre formateringen, og samtidig bliver dokumentet tungere og mindre stabilt at arbejde med. I stedet bør du benytte forskellige typografier til forskellige formål og sikre, at typografierne er defineret, så hvert afsnit som hovedregel ser ud præcis, som det skal – uden direkte formatering.

Direkte formatering er ikke nødvendigvis et resultat af arbejde, der er lavet i Word. Det kan også tænkes, at du har kopieret tekst fra internettet eller et andet sted, som har ført masser af direkte formatering med til dit dokument.

Det er i forbindelse med oprydning i direkte formatering, at Ctrl+Mellemrum og Ctrl+Q kommer ind i billedet. Når du skal rydde op i formatering, kan du meget ofte klare det ved blot at markere teksten og taste Ctrl+Mellemrum efterfulgt af Ctrl+Q (eller i omvendt rækkefølge).

Forklaring

  1. Ctrl+Mellemrum fjerner direkte tegnformatering, som enten er lavet vha. en tegntypografi, eller som er lavet ved at ændre på de indstillinger, der kan indstilles via dialogboksen Skrifttype (Font). Den markerede tekst vender tilbage til den tegnformatering, der er defineret i den underliggende afsnitstypografi. Figur 1 og 2 nedenfor viser indstillingerne, som kan sættes via de to faner i dialogboksen Skrifttype.
  2. Ctrl+Q fjerner direkte afsnitsformatering, som er lavet ved at ændre på de indstillinger, der kan indstilles via dialogboksen Afsnit (Paragraph). Hele afsnittet vender tilbage til den afsnitsformatering, der er defineret i den underliggende afsnitstypografi. Figur 3-5 nedenfor viser indstillingerne, som kan sættes via de to faner i dialogboksen Afsnit og via dialogboksen Tabulatorer (Tabs), som også hører med til afsnitsformatering.

 

Figur 1. Skrifttype > fanen Skrifttype (Font > Font).

Figur 1. Skrifttype - fanen Skrifttype (Font - Font).

Hvis du bruger Word 2003 eller tidligere, er der endnu en fane, Teksteffekter (Text Effects).

Figur 2. Skrifttype > fanen Tegnafstand (Font > Character Spacing).

Figur 2. Skrifttype > fanen Tegnafstand (Font > Character Spacing).

 

Figur 3. Afsnit > fanen Indrykning og afstand (Paragraph > Indents and Spacing).

Figur 3. Afsnit > fanen Indrykning og afstand (Paragraph > Indents and Spacing).

 

Figur 4. Afsnit > fanen Linje- og sideskift (Paragraph > Line and Page Breaks).

Figur 4. Afsnit > fanen Linje- og sideskift (Paragraph > Line and Page Breaks).

 

Figur 5. Tabulatorer (Tabs) – kan f.eks. åbnes via dialogboksen Afsnit.

Figur 5. Tabulatorer (Tabs) – kan f.eks. åbnes via dialogboksen Afsnit.

 

Eksempel på brugen af Ctrl+Mellemrum

Eksempel 1 - direkte formatering, tegn.

Eksempel 1 - direkte formatering, tegn.

Marker sidste afsnit i eksemplet ovenfor og tast Ctrl+Mellemrumén gang. Så er al direkte tegnformatering fjernet, og den markerede tekst har igen den tegntypografi, der er defineret i typografien Normal:

Eksempel 2 - direkte formatering, tegn.

Eksempel 2 - direkte formatering, tegn.

 

Eksempel på brugen af Ctrl+Q

Eksempel 1 - direkte formatering, afsnit.

Eksempel 1 - direkte formatering, afsnit.

 

Marker sidste afsnit i eksemplet ovenfor og tast Ctrl+Q én gang. Så er al direkte afsnitsformatering fjernet, og afsnittet har igen den afsnitstypografi, der er defineret i typografien Normal

Eksempel 2 - direkte formatering, afsnit.

Eksempel 2 - direkte formatering, afsnit.


 

Højrekliks-menuer eller genvejsmenuer i Word – brug dem og spar tid

Ud over tastaturgenveje i Word er der en anden type generel funktionalitet, som du kan bruge til at spare tid i dit arbejde. Det drejer sig om de menuer, der dukker op, hvis du klikker med højre museknap, mens du arbejder i Word. En sådan menu kaldes også en højrekliks-menu (right-click menu) eller en genvejsmenu (shortcut menu). I det følgende bruger jeg betegnelsen højrekliks-menu, fordi det begreb samtidig fortæller, hvordan man kan få menuen frem.

Hvis du ikke allerede udnytter højrekliks-menuerne flittigt, er det en god idé at prøve at gøre det til en vane.

Det kan være en stor fordel at bruge tastaturet i stedet for musen til så meget som muligt. Dels er det oftest hurtigere, dels undgår du lettere fysiske problemer med musearm ol.

Sådan kan du vise eller fjernet en højrekliks-menu via tastaturet

Du kan heldigvis også få højrekliks-menuer frem via tastaturet – tast Shift+F10. Du kan bruge piletasterne til at bevæge dig op og ned og Enter-tasten til at udføre den markerede kommando.

Dit tastatur har muligvis også en taste, som du kan bruge til at få vist højrekliks-menuer, Program-tasten (Application key). Den findes oftest blandt tasterne til højre for Mellemrumstasten.

Figur 1 nedenfor viser Program-tasten (Application key).

Figur 1. Program-taste (Application key).

Figur 1.

Du kan fjerne en vist højrekliks-menu ved at taste Esc, hvis du alligevel ikke skal bruge den.

Om indholdet i højrekliks-menuer

En højrekliks-menu indeholder kommandoer, som er relevante for lige præcis det indhold, som markøren er placeret i, dvs. at menuen er afhængig af konteksten.

Du vil kunne opleve, at der til tider mangler kommandoer i højrekliks-menuen, som du helt sikkert mener plejer at være der i den givne kontekst. Jeg vil prøve at forklare lidt om, hvordan det virker.

Forskellige højrekliks-menuer til tekst, tabeller og tegnede elementer

I Word er der defineret et stort antal forskellige højrekliks-menuer. Menuerne er defineret for tre hovedkategorier: tekst, tabeller og tegnede elementer. For hver at disse tre kategorier er der defineret forskellige menuer for forskellige typer elementer. For tekst er der f.eks. én menu, der vises, hvis markeringen er i tekst med stavefejl (tekst med rød bølgestreg under) og en anden som vises, hvis markeringen er i en grammatikfejl (tekst med grøn bølgestreg under). I alt er der alene for tekst mere end 40 forskellige højrekliks-menuer, som vises i forskellige situationer.

Eksempel på højrekliks-menuer, som kan redigeres i Word 2003 og tidligere.

Figur 2. Eksempel fra den specielle værktøjslinje, Genvejsmenu (Shortcut Menu), der i Word 2003 og tidligere versioner kan bruges til at redigere højrekliks-menuer, her fra en engelsk version af Word 2003

Menuen ovenfor vises, hvis markøren er i en tabel, og hvis du har markeret mere end én celle. Men der kan være situationer, hvor noget andet vinder over den ”primære” højrekliks-menu.

Eksempel på højrekliks-menu.

Figur 3. Hvis du f.eks. højreklikker i en celle i en tabel, uden at der er markeret tekst, vil du typisk se denne højrekliks-menu..

Lige før markøren i Figur 3 ovenfor er et ord, som er stavet forkert. Hvis jeg i stedet havde placeret markøren i ordet med stavefejl, ville højrekliks-menuen vedr. stavning (kategorien tekst og ikke tabel) blive vist i stedet. Som vist i Figur 4 har den menu et helt andet indhold:

Figur 4. Hvis markøren er placeret i en stavefejl, vises en anden højrekliks-menu end ellers.

Figur 4. Hvis markøren er placeret i en stavefejl, vises en anden højrekliks-menu end ellers.

Tilpasning af højrekliks-menuer

Højrekliks-menuerne er født med diverse kommandoer, men du kan ændre på indholdet, hvis du ønsker det – og hvis du har tålmodighed til det!

Word 2003 og tidligere versioner

I Word 2003 og tidligere versioner er tilpasning af højrekliks-menuer nogenlunde til at have med at gøre. Det kan dog godt forekomme lidt indviklet, for der er rigtig mange varianter at holde styr på, så man skal holde tungen lige i munden. Jeg vil ikke her forklare, hvordan du tilpasser højrekliks-menuer. I stedet vil jeg henvise til en Microsoft-artikel, ”Tilpasse en genvejsmenu”, som du finder via linket nedenfor. Der er desværre ingen illustrationer i artiklen:

http://office.microsoft.com/da-dk/word-help/customize-a-shortcut-menu-HP005192958.aspx

En engelsk version, ”Customize a shortcut menu”, af samme artikel finder du her:

http://office.microsoft.com/en-us/word-help/customize-a-shortcut-menu-HP005192958.aspx

Det er også muligt at ændre højrekliks-menuer ved hjælp af makroer. Du finder et makroeksempel i den artikel, der er linket til under Word 2007 og 2010 nedenfor.

Word 2007 og 2010

I Word 2007 og 2010 er det ikke muligt som i tidligere versioner at tilpasse højrekliks-menuer via brugergrænsefladen. Du er i stedet nødt til at ty til brugen af makroer (VBA), hvis du vil ændre på menuerne. I følgende engelske artikel finder du hjælp til at komme i gang:

http://gregmaxey.mvps.org/Customize_Word2007_SC_Menu_Programatically.htm

F4 – en fantastisk nyttig tastaturgenvej, som kan spare dig for masser af tid i Word

Brugen af tastaturgenveje i Word kan generelt spare dig for masser af tid. Jeg har løbende nævnt en række forskellige genveje, som du kan have nytte af. Blandt genvejene har jeg også ved flere lejligheder nævnt F4, men det har altid været i sammenhæng med noget andet.

F4 er en utrolig nyttig genvej, som alt for få Word-brugere tilsyneladende kender til,
så derfor får den nu sin helt egen artikel her på bloggen. Jeg bruger selv F4 mange gange hver dag.

F4 eller Ctrl+Y – to genveje til det samme

I stedet for at taste F4 kan du taste Ctrl+Y, som udretter præcis det samme. I det følgende vil jeg af praktiske grunde kun nævne F4.

Og hvad er det så lige, F4 kan?

Den korte forklaring

F4 gentager det, du lige har gjort eller annullerer Fortryd (Undo

Den noget længere forklaring

F4 fortsætter med at gentage den seneste handling, indtil du har foretaget en ny handling, som så vil være det, som F4 gentager. Du kan bruge F4 til at gentage den samme handling, så mange gange, du måtte ønske. En handling kan i den sammenhæng godt være en ganske lille ting. Hvis du f.eks. indsætter en tabel og straks derefter taster Enter for at indsætte et nyt afsnit, vil F4 gentage indsættelsen af et afsnit og ikke indsættelse af en tabel.

Hvis du taster F4 og ikke får det resultat, du forventede eller håbede på, kan du bare med det samme taste Ctrl+Z (eller klikke på Fortryd) for at fortryde.

Jeg vil give nogle eksempler, som forhåbentlig kan give dig lyst til at prøve at bruge F4, hvis det ikke allerede er en indgroet del af dine operationer i Word.

  1. Du har lige har markeret tekst og ændret farven på teksten til rød. Du kan nu fortsætte med at markere anden tekst i samme dokument eller andre dokumenter og taste F4 for at skifte farve på den nyligt markerede tekst til samme røde farve.
  2. Du kan ikke blot gentage én type formatering med F4. Eksempel: du markerer tekst, åbner dialogboksen Skrifttype (Font) og foretager en række valg deri (f.eks. ændring af skrifttype, størrelse og understregning) og klikker OK. Du kan nu fortsætte med at markere anden tekst i samme dokument eller andre dokumenter og taste F4, og du vil få gennemført alle de ændringer, du valgte i dialogboksen, på den nyligt markerede tekst. Bemærk, at hvis du foretager de samme ændringer i den først markerede tekst ved at vælge ændringerne en ad gangen via Båndet (Ribbon) (eller via værktøjslinje, hvis du bruger Word 2003 eller tidligere)) og ikke via dialogboksen, bliver handlingerne opfattet som enkeltstående handlinger, og kun den sidste af dem vil blive gentaget.
  3. Generelt gælder – som i eksemplet ovenfor – at du kan gentage en hel serie af valg på én gang med F4, hvis disse valg er foretaget via en dialogboks. Så opfatter Word nemlig valgene som én handling. Ud over dialogboksen Skrifttype (Font) kan det f.eks. tit være nyttigt at gentage en serie af valg foretaget i dialogboksen Afsnit (Paragraph) eller i dialogboksen Sideopsætning (Page Setup).
  4. Du kan også bruge F4 til at gentage tekst, du lige har skrevet. Skriv, tast F4 og teksten bliver gentaget. Du kan dog ikke være sikker på, hvor langt tilbage fra teksten gentages. Jeg kan ikke finde faste regler for det. Du må lade det komme an på en prøve.
  5. Det er nogle handlinger, der – uvist af hvilken grund – ikke ”virker” sammen med F4. F.eks. kan man via dialogboksen Egenskaber for tabel (Table Properties) indstille alskens ting og sager for tabeller. Men desværre kan disse indstillinger ikke gentages med F4. Det ville ellers tit være nyttigt.
  6. Der er nogle funktioner, som er ”slå-til-og-fra”-funktioner (toggle). Når du bruger F4 i forbindelse med sådanne funktioner, virker de også som ”slå-til-og-fra” funktioner. Det gælder f.eks. fed, kursiv og understregning. Eksempel: du markerer tekst, klikker på Fed (Bold) eller taster Ctrl+B for at gøre skriften fed. Hvis du nu igen taster F4, vil fed blive slået fra igen. Det samme vil ske, hvis du har valgt fed via dialogboksen Skrifttype.

Relaterede links

Du vil finde mange andre artikler om tastaturgenveje på bloggen. Se under kategorien Tastaturgenveje til højre. Måske du kan have nytte af dem.

Tips om at fortolke de tastaturgenveje, der er anvist i Word

Baggrunden for denne artikel er et spørgsmål, jeg fik fra Jens Ole, som spurgte, om der mon er en fejl i den genvejstast, der er anvist for sænket skrift. Jens Ole skriver, at når han bruger den anviste genvej, sænkes hele linjen og ikke kun det markerede.

Problemet er, at den måde, tastaturgenvejene er skrevet på, kan være misvisende. Tastaturgenvejen for Sænket skrift er angivet som Ctrl+=. Hvis jeg skulle skrive denne genvej, ville jeg i stedet skrive Ctrl+Shift+0 (nul). For at skrive et lighedstegn, skal man nemlig på et dansk tastatur holde Shift nede, så når der står Ctrl+= skal man altså som bruger tænkte ”hvordan skriver man =?” og fluks tænke ”aha, man holder Shift nede og trykker på ”0”, og så skal man lige husk at føje Ctrl til.

Dette princip gælder alle de tastaturgenveje, der involverer tegn, der er vist øverst på tasterne, og som derved kræver, at Shift holdes nede. Hvis du f.eks. ser på den tastaturgenvej, der er vist i skærmtippet ved ikonet for formateringsmærker (se illustrationen nedenfor – i dette tilfælde fra Word 2007), vil du se, at der som tastaturgenvej er vist Ctrl+(. For at skrive en venstre-parentes, skal man holde Shift nede, samtidig med at man taster 8. I stedet for Ctrl+( skriver jeg altid Ctrl+Shift+8. Jeg vurderer, at det er meget lettere at forstå for de fleste brugere – men jeg tror, at Microsoft vil fortsætte med at skrive disse tastaturgenveje som nu, hvor de kan misforstås.

Genvej til formateringsmærker

Genvej til formateringsmærker

 

Tilbage til eksemplet med Sænket skrift

Illustrationen nedenfor viser dialogboksen Genvejstast (Customize Keyboard). hvor der er tastet Ctrl+0 som genvejstast – og som det kan ses, udfører denne tastekombination kommandoen IndsætEllerFjernAfstandFørAfsnit (OpenOrCloseUpPara) – det er denne kommando, Jens Ole har fået udført:

Tastaturgenvej Ctrl+0

Tastaturgenvej Ctrl+0

Illustrationen nedenfor viser, at der er tastet Ctrl+= (som jeg altså ville skrive som Ctrl+Shift+0 (nul)), og at denne tastekombination udfører kommandoen SænketSkrift (Subscript) – den kommando, som Jens Ole ville have udført:

Dialogboks med tastaturgenvej vist

Tastaturgenvej Ctrl+Shift+0

Mere om tastaturgenveje

Hvis du klikker på kategorien Tastaturgenveje til højre, finder du en række andre artikler om emnet. Følgende artikler indeholder generel information om tastaturgenveje:

Brug tastaturgenveje – spar tid
Sådan laver du hurtigt en liste over tastaturgenveje

Forskellen på at taste Delete og Backspace i en tabel

Hvis du har en tabel i Word, hvorfra du ønsker at slette noget, er det nyttigt at være bevidst om forskellen på at bruge tasterne Delete og Backspace på tastaturet.

Når du har markeret hele celler, rækker eller kolonner i en tabel kan du bruge en af følgende metoder til hurtigt at slette enten indhold eller hele celler:

  • Tast Delete for at slette indholdet i de markerede celler og bevare selve cellerne.
  • Tast Backspace for helt at slette de markerede celler og deres indhold.

Du kan således hurtigt slette en hel række ved at markere rækken og taste Backspace.

Tilsvarende kan du markere en kolonne og slette hele kolonnen ved at taste Backspace.

Hvis du kun har markeret dele af en række eller kolonne, vil du blive spurgt om, hvordan de tilbageværende celler skal flyttes for at fylde den tomme plads.

Du finder andre tips om, hvordan du kan slippe lettere om ved arbejdet med tabeller i Word under kategorien Tabeller til højre i bloggen.

Tastaturgenveje i Word – skift niveau i overskrifter og punktopstillinger eller flyt indhold op/ned

Hvis du i et dokument benytter overskrifter eller punktopstillinger, er du sikkert jævnligt i den situation, at du ønsker at skifte et afsnit fra et niveau til et andet, f.eks. fra Overskrift 1 til Overskrift 2, eller at du ønsker at indrykke et punkt i en punktopstilling for at lave et underniveau. Word har nogle indbyggede tastaturgenveje, som gør dette let og hurtigt:

Alt+Shift+Pil til venstre skifter til næste niveau i den aktuelle liste. Teksten behøver ikke at være markeret, før du bruger genvejen. Det er tilstrækkeligt, at indsætningsmærket er i det afsnit, du vil ændre.

Eksempler: skift fra Overskrift 1 til Overskrift 2 eller indryk en punktopstilling til næste niveau (oftest mod højre).

Alt+Shift+Pil til højre skifter til forrige niveau i den aktuelle liste. Ellers som ovenfor.

Eksempler: skift fra Overskrift 2 til Overskrift 1 eller ryk en punktopstilling til forrige niveau (oftest mod venstre).

Alt+Shift+Pil Op flytter markeret indhold opad i dokumentet, forbi et afsnit ad gangen. Hvis du har markeret et afsnit, vil det bytte plads med foregående afsnit. Hvis du har markeret en tabel, vil tabellen rykke op over foregående afsnit. Hvis du har markeret en række nede i en tabel, vil rækken flytte op over foregående række.

Alt+Shift+Pil Ned
Som ovenfor, blot flyttes det markerede nedad.

Hvilke Word-kommandoer er tastaturgenvejene knyttet til?

Tastaturgenvej Kommando – dansk Kommando – engelsk
Alt+Shift+Pil til venstre DispSænk OutlineDemote
Alt+Shift+Pil til højre DispHæv OutlinePromote
Alt+Shift+Pil Op DispFlytOp OutlineMoveUp
Alt+Shift+Pil Ned DispFlytNed OutlineMoveDown

Klik på kategorien Tastaturgenveje til højre for at finde flere tips om nyttige tastaturgenveje.

Husk at tastaturgenveje kan spare dig for tid og masser og museklik. Hvis du ikke allerede er flittig bruger af tastaturgenveje, vil jeg stærkt opfordre dig til at lære dig en ny genvej jævnligt.

Sådan kan du finjustere placering af tabulatorer via linealen i Word

Hvis du jævnligt benytter tabulatorer (engelsk: tabs) til at styre opstillinger i tekst, ved du sikkert også, at du kan placere tabulatorer ved at klikke på den lineal, som vises over teksten. Hvis du klikker på linealen, vil der blive indsat en tabulator af den type, som pt. er valgt i det lille tabulator-ikon til venstre i linealen (indrammet med rødt i illustrationen nedenfor). Hvis du ønsker at indsætte en anden type tabulator, kan du klikke på ikonet, indtil den ønskede type vises. Derefter kan du klikke på linealen for at indsætte tabulatoren.

Ikon til valg af tabulatortype

Ikon til valg af tabulatortype

Måske oplever du, at tabulatoren ikke bliver indsat lige præcis der, hvor du klikker. Hvis du prøver at flytte en tabulator ved at trække den hen ad linealen, vil du sikkert også opleve, at tabulatoren flytter sig i små hak, så du ikke kan placere den hvor som helst. Det skyldes, at placeringen styres af indstillingerne for det gitter (engelsk: grid), der er defineret i det aktuelle dokument. Gitteret ligger som et net af lodrette og vandrette streger, der dækker dokumentet. Afhængigt af dine indstillinger, vil tabulatorer, billeder, grafik mm. blive fastgjort, dvs. ”snappe” til dette gitter (engelsk: snap to grid).

Du kan dog let midlertidigt ophæve virkningen af gitteret. Du skal blot trykke Alt-tasten ned og holde den nede, mens du placerer din tabulator. Ud over at du nu kan placere din tabulator præcis, hvor du ønsker det, vises der også mål på linealen og en lodret, stiplet streg viser placeringen ned over siden. Det hjælper med til at styre placeringen. Se illustrationen nedenfor:

Når Alt-tasten holdes nede, kan du se mål på linealen, og gitteret sættes ud af funktion

Når Alt-tasten holdes nede, kan du se mål på linealen, og gitteret sættes ud af funktion

Tip – brug Alt-tasten til finjustering generelt

Du kan benytte samme teknik, dvs. holde Alt‑tasten nede, hvis du f.eks. skal finjustere tabelkolonner eller størrelsen eller placeringen på et indsat billede. Du kan også bruge tricket med Alt‑tasten, hvis du bare lige har brug for at aflæse en bredde eller placering.

Der er meget mere at sige om gitter-funktionen og om tabulatorer og brugen af dem, men det må vente til en anden lejlighed.

Tips om formateringsmærker – de sære prikker, ¶-tegn og pile, du måske somme tider ser i Word

Der er tit Word-brugere, som i diverse Word-fora skriver noget i retning af: ”Hjælp, mit dokument har pludselig en masse sære tegn – prikker, pile og omvendte P’er. Hvordan får jeg Word til at se normal ud igen?”

Det korte svar er:

  • Tast Ctrl+Skift+8.

eller

  • Klik på ¶ på fanen Startside (Home) – eller klik på ¶ i værktøjslinjen, hvis du har Word 2003 eller tidligere version.

De ”sære tegn” er formateringsmærker, dvs. en række særlige tegn, som indgår i et dokument. Formateringsmærker vises kun på skærmen – de kommer ikke med, når du udskriver et dokument.

Det længere svar følger her:

Word 2007 og Word 2010

Ikonet til at slå formateringsmærker til/fra findes i fanen Startside > gruppen Afsnit (Home > Paragraph). Klik på ikonet eller tast Ctrl+Shift+8.

Ikon til at vise/skjule formateringsmærker, Word 2007 og Word 2010

Ikon til at vise/skjule formateringsmærker, Word 2007 og Word 2010

Word 2003 og tidligere versioner

Ikonet til at slå formateringsmærker til/fra findes i værktøjslinjen Standard. Klik på ¶ i værktøjslinjen eller tast Ctrl+Shift+8.

Ikon til at vise/skjule formateringsmærker, Word 2003

Ikon til at vise/skjule formateringsmærker, Word 2003

 

Nogle gode grunde til at arbejde med synlige formateringsmærker

Når ikonet ¶ er slået til, vil en række forskellige tegn blive vist i dine dokumenter. Et lille udpluk af de tegn, der kan forekomme, er vist nedenfor:

Eksempler på formateringsmærker

Eksempler på formateringsmærker

 

For en oversigt og beskrivelse af alle de forskellige formateringsmærker, se artiklen:

I stedet for at fortælle, hvordan man slår formateringsmærker fra, vil jeg i virkeligheden meget hellere prøve at forklare, hvorfor det er utrolig nyttigt at have vist formateringsmærker. Jeg arbejder stort set altid selv med formateringsmærker slået til, og det gør jeg, fordi det er forudsætningen for at have fuld kontrol over indholdet i dokumenter.

Det er ikke klogt at køre bil med duggede ruder

Forestil dig, at du sætter dig ind på chaufførsædet i en bil. Bilens ruder er helt duggede, så du ikke kan se ud. Hvis du starter bilen og kører, før du har sørget for, at dit udsyn er i orden, bringer du dig selv og andre i fare, og risikoen for ulykker er stor. At ”køre” uden formateringsmærker vist i Word er lidt som at køre bil med duggede ruder – du kan ikke være sikker på, hvad du laver. Heldigvis er det mindre farligt, men risikoen for, at du laver noget uhensigtsmæssigt i dit dokument, er stor. Det kan både koste en masse ekstra tid, give diverse problemer og ”ridser i lakken” i form af et langt mindre professionelt udseende dokument. Formateringsmærkerne kan nemlig fortælle dig rigtig meget nyttigt om, hvad du helt præcist har i dit dokument – dermed undgår du f.eks. lettere at slette en vigtig kode og det vil være langt lettere at finde ud af, hvad der er galt, hvis noget ikke arter sig, som du forventer. Hvis I er flere om at arbejde på et dokument, er det endnu vigtigere at kunne se formateringsmærkerne, fordi du ikke har kontrol over, hvad andre brugere har foretaget sig.

Øv dig i at have formateringsmærker vist – du kan hurtigt blive glad for dem

Det kræver for de fleste nogen tilvænning at se på teksten med formateringsmærkerne slået til. Men jeg vil meget stærkt anbefale at prøve. Det er absolut umagen værd, og på sigt vil det spare dig for både masser af tid og være med til at hindre problemer. Måske vælger du at slå formateringsmærker til somme tider, og det er langt bedre end aldrig.

Eksempler på, hvad formateringsmærker hjælper med at afsløre

Hvis du har et dokument, som har en eller flere blanke sider til sidst, kan det meget vel tænkes, at det skyldes en række tomme afsnit. Hvis du har formateringsmærker slået til, kan du straks se de overflødige ¶-tegn og slette dem.

Hvis en tekst er indrykket forkert, kan det måske skyldes en række mellemrum eller tabulatortegn, som straks kan ses som prikker og pile, når formateringsmærker er slået til.

Situationer hvor det er ekstra vigtigt at have formateringsmærker slået til

I dokumenter, som indeholder sektionsskift (section breaks) eller spalteskift (column breaks), er det en rigtig god idé altid at arbejde med formateringsmærker slået til, hvis du arbejder i Udskriftslayout (Print Preview). Du kan nemlig ikke se sådanne sektions - eller spalteskift, medmindre formateringsmærker er slået til. Hvis formateringsmærker er slået fra, kan du derfor meget let komme til at slette et sektions- eller spalteskift, og det kan fuldstændig ødelægge dit dokumentlayout. Hvis formateringsmærker er vist, har du langt bedre chance for at se, hvad du foretager dig.

Hvis du f.eks. har indsat sektionsskift for at skifte sideretning, vil et slettet sektionsskift betyde, at en eller flere sektioner utilsigtet skifter sideorientering fra vandret til lodret eller omvendt. Samtidig kan det betyde, at sidehoved og sidefod bliver forkerte.

Hvis du ikke er vant til at arbejde med formateringsmærker vist, så prøv lige at taste Ctrl+Shift+8 for at vise formateringsmærker, næste gang du har fat i et Word-dokument. Hvis du ser masser af tomme afsnit, overflødige mellemrum og tabulatorer som i første eksempel nedenfor, er der rigtig god grund til gå i gang med oprydningen …

Sådan bør din formatering i Word IKKE se ud
I eksemplet nedenfor findes ingen overflødige tegn, og opsætningen er styret af typografier med passende definitioner:

Typografi - sådan

Se også artiklerne: