Artikler om: Tabeller

Problemløsning – hvide områder i farvede tabelceller i Word

Hvis du arbejder med tabeller i Word, har du sikkert også af og til brug for at anvende baggrundsfarve i celler. Du kan komme ud for, at baggrundsfarven, som i Word-terminologi er kaldt ”skygge” (shading i engelsk version), ikke fylder tabelcellerne helt ud. Der kan forekomme hvide områder, f.eks. nederst i en celle.

Det kan være ret drilsk at finde frem til, hvad der er årsagen til sådanne hvide områder, og hvordan det kan ”kureres”, da mange forskellige indstillinger kan være involveret. Jeg har tidligere lavet en artikel på engelsk, hvori jeg har beskrevet og illustreret alle de forhold, jeg har fundet frem til kan være årsag til problemerne. Artiklen indeholder også tips til, hvordan du kan løse problemerne, hvis de opstår.

Du finder artiklen ”Table cell shading – white space – troubleshooting” her:

http://www.thedoctools.com/index.php?show=wt_cell_shading

Eksempel på tabelcelle, hvor baggrundsfarven ikke dækker hele cellen:

Eksempel på farvet tabelcelle med hvide områder

Eksempel på farvet tabelcelle med hvide områder.

Nedenfor har jeg listet danske og engelske Word-termer, som er relevante i forhold til artiklen:

Engelsk Word-term Dansk Word-term
Table Tabel
Cell Celle
Row Række
Column Kolonne
Shading Skygge
Borders and Shading Kanter og skygge
Apply to Anvend på
Paragraph Afsnit
Space Before Afstand Før
Space After Afstand Efter
Format > Paragraph > Indents and Spacing Formater > Afsnit > Indrykning og afstand
Table Properties Egenskaber for tabel
Options Indstillinger
Layout tab Fanen Layout

Du kan finde andre artikler om tabeller på bloggen. Klik på Tabeller til højre.

Forskellen på at taste Delete og Backspace i en tabel

Hvis du har en tabel i Word, hvorfra du ønsker at slette noget, er det nyttigt at være bevidst om forskellen på at bruge tasterne Delete og Backspace på tastaturet.

Når du har markeret hele celler, rækker eller kolonner i en tabel kan du bruge en af følgende metoder til hurtigt at slette enten indhold eller hele celler:

  • Tast Delete for at slette indholdet i de markerede celler og bevare selve cellerne.
  • Tast Backspace for helt at slette de markerede celler og deres indhold.

Du kan således hurtigt slette en hel række ved at markere rækken og taste Backspace.

Tilsvarende kan du markere en kolonne og slette hele kolonnen ved at taste Backspace.

Hvis du kun har markeret dele af en række eller kolonne, vil du blive spurgt om, hvordan de tilbageværende celler skal flyttes for at fylde den tomme plads.

Du finder andre tips om, hvordan du kan slippe lettere om ved arbejdet med tabeller i Word under kategorien Tabeller til højre i bloggen.

Tips om arbejdet med tabeller i Microsoft Word – indsætte, slette, flytte rækker

Tabeller er fortrinlige til at styre opsætning af tekst og andet indhold i Word-dokumenter.

Når man arbejder med tabeller, får man tit brug for både at indsætte, slette og flytte rækker. Arbejdet med tabeller kan drille, men hvis du kender de rigtige metoder, kan du slippe langt lettere om ved opgaven.

Klik på PDF-ikonet nedenfor for at åbne et PDF-dokument, der giver tips til, hvordan du let indsætter, sletter og flytter rækker i tabeller.

PDF-ikon

 

Hurtig tilretning af tabelkanter i alle tabeller i et dokument – makro klar til brug

Situation: du har et dokument med mange tabeller. Du vil gerne have, at alle tabellerne har ens tabelkanter, dvs. samme farve og samme stregtykkelse. Men sådan ser tabellerne ikke ud…

Hvad gør du så? Du kan jo rette tabellerne en for en, men det er besværligt og tidskrævende. Der er dog en noget lettere mulighed: via linket nedenfor finder du en makro, jeg har lavet. Denne makro tilretter alle tabelkanterne i en håndevending. Du behøver blot at sætte makroen i gang. Ud over adgang til makroen finder du den nødvendige forklaring på siden:

Makro – anvend ens tabelkanter på alle tabeller

Du kan finde flere blog-tips om tabeller. Se under kategorier i panelet til højre.

Tabeller er fantastiske til at organisere indhold, men de kan også være ret drilagtige, fordi der er et meget stort antal indstillinger, der påvirker deres måde at se ud på og at opføre sig på, når man skriver i dem. I de kundespecifikke add-ins tilføjelsesprogrammer), jeg udvikler til virksomheder, indgår der tit kommandoer til at oprette tabeller og til at formatere eksisterende tabeller. Kommandoerne sørger for, at alle tabelindstillinger bliver rettet til, dvs. tabelbredde, margener farver, kanter, typografier, overskrifter, cellebredde, rækkehøjde osv. På den måde er det muligt at oprette eller tilrette tabeller med det fastlagte firmalayout på sekunder. En sådan
funktionalitet er på den måde både med til sikre et professionelt layout og til at spare masser af tid.

Sådan kan du hurtigt fjerne tabelkanter i Word

Hvis du bruger Indsæt Tabel (Insert Table) i Word til at oprette en tabel, får den oprettede tabel som udgangspunkt kanter omkring alle celler (table borders). Hvis du har brug for en tabel uden kanter, kan du lynhurtigt fjerne alle kanterne fra en vilkårlig tabel:

Klik i tabellen og tast Alt+Ctrl+J. Hvis du har en engelsk version af Word, skal du i stedet taste Alt+Ctrl+U.

Denne tastaturgenvej udfører kommandoen TabelOpdaterAutoformat (engelsk version: TableUpdateAutoFormat). Hvis tabellen indeholder celler med baggrundsfarve og/eller tekst med anden farve end Automatisk, ændrer kommandoen tilsyneladende også dette (baggrundsfarven fjernes og teksten ændres til farven Automatisk).

Sådan indsætter du en tabulator i en tabel

Tabulatorer bruges til at opstille tekst i kolonner. Normalt indsætter man en tabulator i teksten ved at trykke på Tab-tasten. Men hvad gør man i en tabel?

I en tabel vil et tryk på Tab-tasten flytte markøren til næste celle eller tilføje en række, hvis man er i sidste celle i tabellen. For at indsætte en tabulator skal du i stedet taste:

Ctrl+Tab – dvs. hold Ctrl-tasten nede, mens du trykker på Tab.