Artikler om: Redigering

Forskellen på at taste Delete og Backspace i en tabel

Hvis du har en tabel i Word, hvorfra du ønsker at slette noget, er det nyttigt at være bevidst om forskellen på at bruge tasterne Delete og Backspace på tastaturet.

Når du har markeret hele celler, rækker eller kolonner i en tabel kan du bruge en af følgende metoder til hurtigt at slette enten indhold eller hele celler:

  • Tast Delete for at slette indholdet i de markerede celler og bevare selve cellerne.
  • Tast Backspace for helt at slette de markerede celler og deres indhold.

Du kan således hurtigt slette en hel række ved at markere rækken og taste Backspace.

Tilsvarende kan du markere en kolonne og slette hele kolonnen ved at taste Backspace.

Hvis du kun har markeret dele af en række eller kolonne, vil du blive spurgt om, hvordan de tilbageværende celler skal flyttes for at fylde den tomme plads.

Du finder andre tips om, hvordan du kan slippe lettere om ved arbejdet med tabeller i Word under kategorien Tabeller til højre i bloggen.

Tips om formateringsmærker – de sære prikker, ¶-tegn og pile, du måske somme tider ser i Word

Der er tit Word-brugere, som i diverse Word-fora skriver noget i retning af: ”Hjælp, mit dokument har pludselig en masse sære tegn – prikker, pile og omvendte P’er. Hvordan får jeg Word til at se normal ud igen?”

Det korte svar er:

  • Tast Ctrl+Skift+8.

eller

  • Klik på ¶ på fanen Startside (Home) – eller klik på ¶ i værktøjslinjen, hvis du har Word 2003 eller tidligere version.

De ”sære tegn” er formateringsmærker, dvs. en række særlige tegn, som indgår i et dokument. Formateringsmærker vises kun på skærmen – de kommer ikke med, når du udskriver et dokument.

Det længere svar følger her:

Word 2007 og Word 2010

Ikonet til at slå formateringsmærker til/fra findes i fanen Startside > gruppen Afsnit (Home > Paragraph). Klik på ikonet eller tast Ctrl+Shift+8.

Ikon til at vise/skjule formateringsmærker, Word 2007 og Word 2010

Ikon til at vise/skjule formateringsmærker, Word 2007 og Word 2010

Word 2003 og tidligere versioner

Ikonet til at slå formateringsmærker til/fra findes i værktøjslinjen Standard. Klik på ¶ i værktøjslinjen eller tast Ctrl+Shift+8.

Ikon til at vise/skjule formateringsmærker, Word 2003

Ikon til at vise/skjule formateringsmærker, Word 2003

 

Nogle gode grunde til at arbejde med synlige formateringsmærker

Når ikonet ¶ er slået til, vil en række forskellige tegn blive vist i dine dokumenter. Et lille udpluk af de tegn, der kan forekomme, er vist nedenfor:

Eksempler på formateringsmærker

Eksempler på formateringsmærker

 

For en oversigt og beskrivelse af alle de forskellige formateringsmærker, se artiklen:

I stedet for at fortælle, hvordan man slår formateringsmærker fra, vil jeg i virkeligheden meget hellere prøve at forklare, hvorfor det er utrolig nyttigt at have vist formateringsmærker. Jeg arbejder stort set altid selv med formateringsmærker slået til, og det gør jeg, fordi det er forudsætningen for at have fuld kontrol over indholdet i dokumenter.

Det er ikke klogt at køre bil med duggede ruder

Forestil dig, at du sætter dig ind på chaufførsædet i en bil. Bilens ruder er helt duggede, så du ikke kan se ud. Hvis du starter bilen og kører, før du har sørget for, at dit udsyn er i orden, bringer du dig selv og andre i fare, og risikoen for ulykker er stor. At ”køre” uden formateringsmærker vist i Word er lidt som at køre bil med duggede ruder – du kan ikke være sikker på, hvad du laver. Heldigvis er det mindre farligt, men risikoen for, at du laver noget uhensigtsmæssigt i dit dokument, er stor. Det kan både koste en masse ekstra tid, give diverse problemer og ”ridser i lakken” i form af et langt mindre professionelt udseende dokument. Formateringsmærkerne kan nemlig fortælle dig rigtig meget nyttigt om, hvad du helt præcist har i dit dokument – dermed undgår du f.eks. lettere at slette en vigtig kode og det vil være langt lettere at finde ud af, hvad der er galt, hvis noget ikke arter sig, som du forventer. Hvis I er flere om at arbejde på et dokument, er det endnu vigtigere at kunne se formateringsmærkerne, fordi du ikke har kontrol over, hvad andre brugere har foretaget sig.

Øv dig i at have formateringsmærker vist – du kan hurtigt blive glad for dem

Det kræver for de fleste nogen tilvænning at se på teksten med formateringsmærkerne slået til. Men jeg vil meget stærkt anbefale at prøve. Det er absolut umagen værd, og på sigt vil det spare dig for både masser af tid og være med til at hindre problemer. Måske vælger du at slå formateringsmærker til somme tider, og det er langt bedre end aldrig.

Eksempler på, hvad formateringsmærker hjælper med at afsløre

Hvis du har et dokument, som har en eller flere blanke sider til sidst, kan det meget vel tænkes, at det skyldes en række tomme afsnit. Hvis du har formateringsmærker slået til, kan du straks se de overflødige ¶-tegn og slette dem.

Hvis en tekst er indrykket forkert, kan det måske skyldes en række mellemrum eller tabulatortegn, som straks kan ses som prikker og pile, når formateringsmærker er slået til.

Situationer hvor det er ekstra vigtigt at have formateringsmærker slået til

I dokumenter, som indeholder sektionsskift (section breaks) eller spalteskift (column breaks), er det en rigtig god idé altid at arbejde med formateringsmærker slået til, hvis du arbejder i Udskriftslayout (Print Preview). Du kan nemlig ikke se sådanne sektions - eller spalteskift, medmindre formateringsmærker er slået til. Hvis formateringsmærker er slået fra, kan du derfor meget let komme til at slette et sektions- eller spalteskift, og det kan fuldstændig ødelægge dit dokumentlayout. Hvis formateringsmærker er vist, har du langt bedre chance for at se, hvad du foretager dig.

Hvis du f.eks. har indsat sektionsskift for at skifte sideretning, vil et slettet sektionsskift betyde, at en eller flere sektioner utilsigtet skifter sideorientering fra vandret til lodret eller omvendt. Samtidig kan det betyde, at sidehoved og sidefod bliver forkerte.

Hvis du ikke er vant til at arbejde med formateringsmærker vist, så prøv lige at taste Ctrl+Shift+8 for at vise formateringsmærker, næste gang du har fat i et Word-dokument. Hvis du ser masser af tomme afsnit, overflødige mellemrum og tabulatorer som i første eksempel nedenfor, er der rigtig god grund til gå i gang med oprydningen …

Sådan bør din formatering i Word IKKE se ud
I eksemplet nedenfor findes ingen overflødige tegn, og opsætningen er styret af typografier med passende definitioner:

Typografi - sådan

Se også artiklerne:

Hvorfor viser krydshenvisninger i Word somme tider noget forkert og hvordan kan det rettes?

En tidligere artikel på bloggen, Makro som opdaterer alle felter i et Word-dokument, indeholder en makro, som kan bruges til at opdatere alle felter i et dokument. Nogle af de felter, der kan være brug for at opdatere, er krydshenvisninger (cross-references). Hvis du arbejder med store dokumenter, bruger du sandsynligvis af og til krydshenvisninger.

I dokumenter, der er opbygget hensigtsmæssigt ved brug af typografier, giver Word en let mulighed for at indsætte krydshenvisninger. Krydshenvisninger bliver indsat som felter af typen Ref eller PageRef. Hvis du f.eks. retter i en overskrift, hvortil du har lavet en krydshenvisning, vil krydshenvisningen normalt vise den ændrede overskrift, så snart du opdaterer felter.

Hvis du oplever, at en eller flere krydshenvisninger ikke viser det korrekte resultat, når du opdaterer felter, findes der normalt en logisk forklaring på det. En af de fejl, der kan opstå, er at der står 0 eller et forkert afsnitsnummer i stedet for det rigtige nummer. Fejlen skyldes
normalt, at Ref- eller PageRef-feltet er kommet til at henvise til et forkert afsnit pga. den måde, du har ændret i dokument.

Jeg har lavet nogle demoer, som viser, hvordan sådanne fejl kan opstå og hvordan du kan undgå dem eller rette dem. Demoerne er på engelsk, og du finder dem via nedenstående link under overskriften ”Cross-references – troubleshooting”:

http://www.thedoctools.com/index.php?show=wt_cross-reference_trouble

Hvor findes kommandoen til indsættelse af krydshenvisninger?

Word 2007 og Word 2010

Fanen Indsæt > gruppen Kæder > Krydshenvisning (Insert > gruppen Links > Cross-reference)

Word 2003

Indsæt > Referencer > Krydshenvisninger (Insert > References > Cross-references).

Sådan kan du hurtigt indsætte ”fyldtekst” (dummy text) i Word

Der er situationer, hvor det er en hjælp, hvis man på et øjeblik kan fremtrylle en masse tekst. Det gælder f.eks., hvis man skal illustrere, hvordan et dokument vil se ud med tekst.

Du kan let og hurtigt fremstille fyldtekst (dummy text) i Word. Nedenfor kan du læse om nogle af mulighederne.

Gør sådan – Word 2003 eller tidligere

Klik i et tomt afsnit, skriv følgende tekst og tast Enter efter teksten:

=rand()

Hvis du har en dansk version af Word, bliver ”=rand()” automatisk erstattet af teksten ”Quizdeltagerne spiste jordbær med fløde”, når du taster Enter. Hvis du har en engelsk version af Word, vil det i stedet være sætningen ”The quick brown fox jumps over the lazy dog”, der bliver indsat. Denne engelske sætning er kendetegnet ved, at den indeholder samtlige bogstaver i alfabetet – dette gælder ikke helt den danske sætning. Den indsatte sætning vil blive gentaget, så der i alt er 3 afsnit, hver med 5 gentagelser af sætningen.

Du kan få Word til at indsætte et bestemt antal afsnit og gentagelser, hvis du ønsker det. I stedet for den tomme parentes, skal du blot skrive ”=rand(x,y)”, hvor x er antallet af afsnit og y er antal sætninger pr. afsnit. Hvis du f.eks. skriver

=rand(20, 10)

bliver der indsat 20 afsnit, hver med 10 sætninger.

I eksemplet nedenfor er en dansk fyldtekst indsat:

Dansk fyldtekst

Dansk fyldtekst

Her er en engelsk fyldtekst indsat:

Engelsk fyldtekst

Engelsk fyldtekst

Gør sådan – Word 2007 eller Word 2010

Hvis du har Word 2007 eller Word 2010, kan du også benytte fremgangsmåden ovenfor. Dog vil der i stedet for teksten ”Quizdeltagerne spiste jordbær med fløde” blive indsat en tekst, der forklarer noget om Word 2007 eller Word 2010. Også her kan du angive tal i parentesen for at få et bestemt antal afsnit og sætninger indsat.

Dansk fyldtekst indsat i Word 2007 eller Word 2010:

Dansk fyldtekst i Word 2007 eller Word 2010

Dansk fyldtekst i Word 2007 eller Word 2010

Du kan få indsat teksten fra tidligere versioner (Quizdeltagerne…/the quick brown fox…), hvis du skriver:

=rand.old()

Lorem ipsum

Det er meget almindeligt at  benytte en latinsk tekst, der starter med ”lorem ipsum”, som fyldtekst. Fordelen ved en latinsk tekst er, at de færreste brugere vil kunne forstå selve indholdet i den latinske tekst. Dermed kommer teksten til at virke neutral. I Word 2007 og Word 2010 kan du automatisk få indsat ”lorem ipsum” som fyldtekst. Gør sådan:

I et tomt afsnit i Word, skriv følgende tekst og tast Enter:

=lorem(x)

hvor x er antal afsnit, du vil have indsat.

Hvis du skriver ”=lorem()”, dvs. med en tom parentes, indsættes 3 afsnit.

Latinsk lorem ipsum-tekst indsat i Word 2007 eller Word 2010:

Lorem ipsum indsat i Word 2007 eller Word 2010

Lorem ipsum indsat i Word 2007 eller Word 2010

Problemløsning – hvis det ikke virker

Bag det hele benytter Word Autokorrektur-funktionaliteten (AutoCorrect). Hvis der ikke sker noget, når du taster Enter efter at have skrevet en af teksterne ovenfor, skyldes det sandsynligvis, at du har slået AutoKorrektur fra. Du kan slå Autokorrektur til sådan:

Sådan finder du indstillingerne for Autokorrektur og slår Autokorrektur til

Word 2003

Dansk: Funktioner > Autokorrekturindstillinger >fanen Autokorrektur > sæt flueben i Udskift teksten under skrivning.
Engelsk: Tools > AutoCorrect Options > fanen AutoCorrect > sæt flueben i Replace text as you type.

Word 2007

Dansk: Office-knappen > Word-indstillinger (knap nederst i dialogboksen) > klik på Korrektur (til venstre i dialogboksen) > Indstillinger for Autokorrektur (knap til højre i dialogboksen) > sæt flueben i Udskift teksten under skrivning.
Engelsk: Office button > Word Options > Proofing > AutoCorrect Options > sæt flueben i Replace text as you type.

Word 2010

Dansk: Filer > Indstillinger (knap nederst i dialogboksen) > klik på Korrektur (til venstre i dialogboksen) > Indstillinger for Autokorrektur (knap til højre i dialogboksen) > sæt flueben i Udskift teksten under skrivning.
Engelsk: File > Options > Proofing > AutoCorrect Options > sæt flueben i Replace text as you type.

Nedenfor er vist et udsnit af dialogboksen Autokorrektur:

Udsnit af dialogboksen Autokorrektur

Udsnit af dialogboksen Autokorrektur

(dialogboks)

Krydshenvisninger til flere figurer eller tabeller

Hvis du arbejder med dokumenter med mange figurer, benytter du sikkert figurtekster til at beskrive de enkelte figurer. Du har sandsynligvis også jævnligt brug for at lave krydshenvisninger (cross-reference) til en eller flere figurer.

Hvis du benytter Word’s funktion til indsættelse af krydshenvisninger, vil sådanne henvisninger til figurtekster normalt indeholde både betegnelsen og nummeret, f.eks. ”Figur 8”. Hvis du på en gang vil henvise til flere figurer, vil det være en fordel at kunne udelade ”Figur ”, så der f.eks. står:
”se Figur 8 og 9” eller ”se Figur 4-6”.
Kan det mon lade sig gøre? Svaret er ja – med lidt manipulation af koden bag felterne er det hurtigt klaret.

Gør sådan

  1.  Indsæt de to krydshenvisninger på normal vis.

Eksempel (her vist med feltskygge slået til, så felterne fremtræder grå på skærmen):

To krydshenvisninger - før rettelse

To krydshenvisninger - før rettelse

  1. Klik i det felt, hvor betegnelsen skal fjernes (i eksemplet her ”Figur 2”) og tast Skift+F9 for at få vist fletkoden for dette felt.

Teksten i eksemplet ser nu sådan ud:

Feltkode i krydshenvisning før rettelse

Feltkode i krydshenvisning før rettelse

Dvs. at feltkoden for krydshenvisningen er:

{ REF _Ref218920413 \h }

  1. >Tilføj ”\# 0” efter _Ref-nummeret, så koden ser sådan ud:

{ REF _Ref218920413 \# 0 \h }

Nu ser krydshenvisningerne i eksemplet sådan ud:

Feltkode efter rettelse

Feltkode efter rettelse

  1. >Tast F9 mens markøren stadig er i det ændrede felt for at opdatere feltet og for at få vist feltresultatet i stedet for feltkoden (tast Alt+F9 en eller to gange, hvis feltkoderne ikke automatisk forsvinder).

Nu skulle din krydshenvisning gerne være rettet til. Eksemplet ser nu sådan ud:

Resultat af rettelse i krydshenvisning

Resultat af rettelse i krydshenvisning

 

Krydshenvisninger til tabeller

Krydshenvisninger til tabeller virker på samme måde som krydshenvisninger til figurer og kan derfor tilrettes på fuldstændig samme måde.

Sådan sorterer du en liste af navne efter efternavn

Måske har du prøvet at lave en deltagerliste el.lign. med masser af navne. I mange tilfælde skal en sådan liste sorteres efter efternavn. Det kan være temmelig besværligt at gøre det manuelt, men det er heldigvis heller ikke nødvendigt. Den opgave kan du nemlig hurtigt klare i Word, hvis du følger fremgangsmåden nedenfor. Fremgangsmåden kan bruges, uanset om navnene er indsat i en tabel eller ej.

Lad os sortere denne korte liste af navne:

Liste af navne før sortering

Liste af navne før sortering

  1.  Hvis et eller flere af fornavnene er sammensatte navne som f.eks. ”Anne Marie” eller ”Hans Peter” i eksemplet ovenfor, skal du allerførst erstatte mellemrum mellem sådanne fornavne med et hårdt mellemrum (tast Ctrl+Shift+Mellemrum). På den måde vil Word nemlig behandle det sammensatte navn som ét navn.
  2. Marker nu hele listen af navne.
  3. Følg punkt a eller b:
    1. Word 2003 eller tidligere version: Vælg Tabel menu > Sorter (Table > Sort).
    2. Word 2007 eller Word 2010: Vælg fanen Startside > Gruppen Afsnit > ikonet Sorter (Home > Paragraph > Sort).
Ikonet Sorter

Ikonet Sorter

  1. I  dialogboksen Sorter tekst (Sort Text), vælg Ord 2 i øverste venstre liste og klik på knappen Indstillinger  (Options) (se illustrationen nedenfor).
Vælg indstilinger i dialogboksen Sorter tekst

Vælg de første indstilinger i dialogboksen Sorter tekst

  1. I  dialogboksen Sorteringsindstillinger (Sort Options), klik på Andet (Other) og erstat indholdet i feltet ved siden af med et mellemrum. Sørg desuden for at vælge det sprog, hvis alfabet skal bruges til sorteringen. Klik OK to gange.
Vælg yderligere indstillinger for sortering

Vælg yderligere indstillinger for sortering

 

Nu skulle din liste være sorteret efter efternavn. I eksemplet her ser listen nu sådan ud:

Liste efter sortering i Word

Liste efter sortering i Word

 

Sletning af tekst – forskellen på Delete-tasten og Tilbage-tasten (Backspace-tasten)

Det sker jævnligt, at jeg i Word-forums støder på spørgsmål, hvor det viser sig, at spørgerens problemer hænger sammen med, at han eller hun ikke er opmærksom på, at tastaturet har to taster, der kan bruges til at slette tekst, og at de fungerer forskelligt, nemlig Delete-tasten og Tilbage-tasten (kaldes også Backspace-tasten).

Du kan bruge begge taster til at slette tekst eller andet indhold, men de to taster sletter i hver sin retning, hvis du ikke på forhånd har markeret tekst:

  • Delete-tasten sletter tegn til højre for indsætningspunktet.
  • Tilbage-tasten sletter tegn til venstre for indsætningspunktet.

Du kan slette et ord ad gangen ved at holde Ctrl-tasten nede, mens du trykker på enten Delete-tasten eller Tilbage-tasten.

Når du har brug for at slette tekst, kan du på den måde altid bruge den taste, der sletter i den ønskede retning.

Hvis du har markeret tekst eller andet indhold, vil et tryk på en af de to taster normalt slette det markerede.

Tasternes placering kan variere fra tastatur til tastatur. Delete-tasten kan normalt kendes på, at der står ”Del” eller ”Delete” på den. Tilbage-tasten findes tit over Enter-tasten (Retur-tasten) og kan tit kendes på en pil, der peger mod venstre.